Mobilmenu:

Vælg menupunkt - eller pil ud for punktet for at vælge menupunkt i undermenu.

Lokalhistoriske billeder, historier og informationer om livet i landsbyen Tårup på Østfyn i årene 2013 - 2023

Velkommen til Tårupportalen

Lokalhistoriske billeder, historier og informationer om livet i landsbyen Tårup på Østfyn i årene 2013 - 2023

Borgermøde om Dark Sky Park Tårup

Borgermøde om Dark Sky Park Tårup

Tårup Dark Sky Park
Invitation til borgermøde
den 7. september 2023, kl. 17.00 – 19.00
i Tårup Forsamlingshus

Tårup Landsbyråd, Nyborg Kommune og arbejdsgruppen ‘Tårup Dark Sky’  inviterer til et borgermøde i Tårup forsamlingshus. Her vil du kunne møde Frederik Ø. Petersen (miljø og teknik); Anne Lysebjerg Hansen (center- & landsbykoordinator); Morten Pihl (dark sky Møn); samt arbejdsgruppen repræsenteret ved Jesper W. Henriksen (initiativtager), og Tobias C. Hinse (astrofysiker, Syddansk Universitet, CS/FKF).

Baggrund for denne invitation er, at vi håber at der i Tårup landsby og nære omegn, kan blive etableret et internationalt anerkendt område, kaldet “Tårup Dark Sky Park”, som geografisk markerer et særligt mørkt landområde, hvor det er muligt at se natte- og stjernehimlen klart og tydeligt. Noget tilsvarende findes allerede på Møn og Nyord (www.darkskyparkmoen.dk) til glæde for lokale borgere og turister.

Tårup og omegn har næsten samme nattemørke kvalitet. Der er et ønske om at bevare nattemørke og dermed en helt unik mulighed for at se og opleve nattemørket og alment velvære for natur, mennesket og dyrelivet. Til mødet vil du kunne høre om, hvad det betyder for folk i landsbyen at bo i et evt. dark sky område og hvilke muligheder det bringer med sig. Arbejdsgruppen håber, at mange vil støtte op om projektet og i første omgang møde talstærkt op til dette vigtige møde.

Det kræver ikke tilmelding at deltage. Mød blot op. Vi serverer en lille forfriskning.

Vel mødt.
Jesper W. Henriksen, Tobias C. Hinse, Anne Lysebjerg Hansen, Frederik Ø. Petersen og Tårup Landsbyråd.

Arbejdsgruppen ‘Tårup Dark Sky’ samarbejder med Kunstrum Fyn

© billedcollage: Leon Hulstrøm

Begivenhedsoversigt

Startdato torsdag 07-09-2023 17:00
Slutdato torsdag 07-09-2023 19:00
Det foregår Tårup Forsamlingshus

gamlenyheder

Gamle nyheder

Her kan du se mange af de nyheder Tårupportalen har bragt, om stort og småt i landsbylivet gennem årene 2013 - 2023

Find alle nyhederne her - bemærk at det godt kan tage lidt tid at hente dem alle frem fra gemmerne

Tårupportrætter

Portrætter af landsbybeboere.

Tårupportalen ville i alle årene gerne fortælle om beboerne og om de erhvervsdrivende i Tårup.

Det kom der en række portrætter ud af, som du fortsat kan finde her på den lokalhistoriske Tårupportal.

Mød dem alle her: Erhvervsdrivende - Aktive beboere

Tårup Foredragsforening

Tårup Foredragsforening

lever i bedste velgående og arrangerer fire årlige velbesøgte foredragsaftener i Tårup Forsamlingshus.
To af arrangementerne kombineres med fællesspisning, hvor stegt flæsk og persillesovs er på menuen.

Læs alt om foredragsforeningens arrangementer 2013-2023

Lokalvejret

Alle taler om vejret, men ingen gør noget ved det!

Følg den lokale vejrsituation i Tårup netop nu