Som det gælder hovedparten af Danmarks kirker, at de er blevet til i tidsrummet mellem ca. år 1000 og 1200, er også Frørup kirke en middelalderkirke, hvis tidligste fase går tilbage til omkring år 1140. Denne udgave af kirken var dog af omfang kun omkring en tredjedel af, hvad vi ser i dag. Et par hundrede år efter er der kommet en korbue på, men det store tårn og kirkens ydre som helhed er fra omkring 1500-tallets begyndelse.

Når man i dag benytter den nuværende indgang i kirkens vest-ende, træder man som sagt ind i det imponerende tårnrum, hvor en kraftig stemmes efterklang varer i adskillige sekunder, idet der stort set ikke er udsmykning eller møblement. Der er først og fremmest hvide vægge og højt til loftet.

Når man går videre gennem døren ind til skibet, kirkens hovedrum, som længst fremme afsluttes ved koret og det østvendte alter, mødes man af et lyst og noget mere imødekommende, men stadig højtideligt rum. Ganske usædvanligt er det, at gulvet skråner svagt, men tydelig mærkbart op gennem midtergangen.

Altertavlen:
Altertavlen er barok og afbilleder de tolv apostle, seks på hver side af et stort midterfelt med Jesu korsfæstelse. Der er et væld af træfigurer, som er kunstfærdigt udskårne. Men kirkens altertavle kan vendes, og det sker imellem fastelavn og påske, hvor man ser passionen, lidelseshistorien, i otte flotte malerier fra lidt før år 1500. Malerierne står i klare farver og gengiver trin for trin påskens begivenheder.

Prædikestolen:
Den er et renæssancearbejde fra 1580, udført i egetræ. Udskæringerne i stolens billedfelter gengiver treklangen tro, håb og kærlighed. Derunder ses de fire evangelister med deres symboler: Mathæus med englen, Markus med løven, Lukas med oksen, og Johannes med ørnen. Den såkaldte himmel oven over prædikestolen, som skal reflektere talen, så den bedre høres i kirken, var en periode malet blå, indtil man ved restaureringen i 1975 fik afdækket de fineste liljeranker, som symboliserer opstandelsen og livets sejr over døden.

Herskabsstolene og alle de nedre bænkerækker er fra 1612, hvor ejeren af Holckenhavn, som dengang hed Ulfeldtsholm, Jacob Ulfeldt, lod dem indsætte efter en brand i Frørup kirke og landsby. Initialerne for Jacob Ulfeldt (16 IWF 12), som havde patronatsretten, og hans hustru Birgitte Brockenhuus (16 BB 12) er sat på stolenes gavlfelt sammen med familiens våben.

Skiltet med kirkestævnet blev hængt op, når der var offentlige bekendtgørelser. Det kunne for eksempel være, at man havde pligt til at få ryddet sne eller andre fælles anliggender. Man var på den måde rimelig sikker på, at de fleste i sognet fik besked, idet alle husstande og gårde som regel var repræsenteret med mindst et medlem i kirken ved søndagsgudstjenesten. Kirkestævne afskaffedes i 1871, men blev stadig en tid anvendt ved bekendtgørelse af valg til Rigsdag og sogneråd.

Orglet:
Vender vi os mod udgangen af kirken, ser vi kirkens nye pulpitur, hvorpå orglet er placeret. Pulpituret er tegnet af arkitekt Lehn Petersen fra Odense i forbindelse med restaureringen af kirken i 1975. Samme år blev også det ti stemmer store orgel fra Markussen og Søn sat op.

© Foto og tekst Inger Mechlenburg