Mobilmenu:

Vælg menupunkt - eller pil ud for punktet for at vælge menupunkt i undermenu.

Lokalhistoriske billeder, historier og informationer om livet i landsbyen Tårup på Østfyn i årene 2013 - 2023

Velkommen til Tårupportalen

Lokalhistoriske billeder, historier og informationer om livet i landsbyen Tårup på Østfyn i årene 2013 - 2023

Den 17. september 2014

Tirsdag formiddag kom Anna og Peter Knudsens børn: Lis, Per og Leif på besøg på Tårup Byvej 4.
Anna og Peter drev købmandsbutik på Tårup Byvej 4 fra 1961 og frem til 1973, hvor de solgte ejendommen til Lisbet og Steen.

Besøget var kommet i stand efter at Leif havde stiftet bekendtskab med Tårupbogen og Tårupportalen og kontaktede portalens redaktion.
Hurtigt fandt vi ud af at lave en aftale, hvor de kunne komme og gense deres gamle hjem og hvordan det har forandret sig.

Lis, Leif og Per på besøg på Tårup Byvej

Lis, Leif og Per

Det blev til nogle rigtig hyggelige og fornøjelige timer med rundtur i hus og have og megen snak om "gamle" dage over kaffen.

Lis, Per og Leif havde også medbragt familialbummerne fra dengang - og her gemte sig mange billeder fra den tid der var købmandsbutik og benzintank på ejendommen.
Selvbetjening ved benzintanken, var ikke opfundet den gang - og Anna måtte selv ud af butikken og betjene kunderne...

Anna Knudsen ved benzinstanderen i 1970

Anna Knudsen betjener tankanlægget ved butikken.

Anna Knudsen ved benzinstanderen i 1970Tårup Byvej 4

Købmandsbutikken i 60'erne - bemærk Ishuset

Tårup Byvej 4

Efter besøget på Tårup Byvej tog de tre søskende videre til en god frokost hos Elmer - og sluttede dagen af i Tårup Forsamlingshus, hvor Forsamlingshusets Venner havde arrangeret hyggelig fællesspisning. Her var der lejlighed til at møde gamle bekendte fra ungdommens vår.

Fællesspisning i Tårup forsamlingshus

På Tårup Byvej er vi vældig fornøjede over dagen, som bragte gamle minder frem og hvor nye brikker til puslespillet om ejendommens historie dukkede op. Mange tak for det og for besøget til Lis, Per og Leif.

gamlenyheder

Gamle nyheder

Her kan du se mange af de nyheder Tårupportalen har bragt, om stort og småt i landsbylivet gennem årene 2013 - 2023

Find alle nyhederne her - bemærk at det godt kan tage lidt tid at hente dem alle frem fra gemmerne

Tårupportrætter

Portrætter af landsbybeboere.

Tårupportalen ville i alle årene gerne fortælle om beboerne og om de erhvervsdrivende i Tårup.

Det kom der en række portrætter ud af, som du fortsat kan finde her på den lokalhistoriske Tårupportal.

Mød dem alle her: Erhvervsdrivende - Aktive beboere

Tårup Foredragsforening

Tårup Foredragsforening

lever i bedste velgående og arrangerer fire årlige velbesøgte foredragsaftener i Tårup Forsamlingshus.
To af arrangementerne kombineres med fællesspisning, hvor stegt flæsk og persillesovs er på menuen.

Læs alt om foredragsforeningens arrangementer 2013-2023

Lokalvejret

Alle taler om vejret, men ingen gør noget ved det!

Følg den lokale vejrsituation i Tårup netop nu