Mobilmenu:

Vælg menupunkt - eller pil ud for punktet for at vælge menupunkt i undermenu.

Lokalhistoriske billeder, historier og informationer om livet i landsbyen Tårup på Østfyn i årene 2013 - 2023

Velkommen til Tårupportalen

Lokalhistoriske billeder, historier og informationer om livet i landsbyen Tårup på Østfyn i årene 2013 - 2023

7. november 2022:  

Kunstrum Fyn - lancering af Dark Sky Festival

Kunstrum-Fyns to initiativtagere Helga-Marie Nordby og Crispin Gurholt bød velkommen til de godt 60 deltagere og præsenterede Tårup Dark Sky Festivalen, festivalens bidragsydere og samarbejdspartnere.

Tårup Dark Sky Festival bliver arrangeret i Tårup af Kunstrum Fyn for første gang 31. august – 10. september 2023. Festivalen har som ambition at blive et toneangivende mødested i Norden for kunstnere, forskere og publikum, der søger større bevidsthed og kundskab om universet og som ønsker at undersøge, hvordan vi sammen kan skabe en bedre og grønnere fremtid.

Festivalen kombinerer kunstoplevelser ude og inde, med kundskab- og vidensformidling og har specielt fokus på at engagere børn og unge. Festivalprogrammet i 2023 består af en hovedudstilling, kunstprojekter i offentlige rum, workshops, stjernevandringer, foredrag, debatter, præsentationer og seminar.

Kunstrum Fyn vil også invitere kunstnere fra Norden til Tårup for at udvikle stedspecifikke kunstprojekter over tid, i nær dialog med lokale omgivelser ude og inde. Sammen med nordiske forskere og akademikere vil festivalen tilbyde et tværfagligt program af høj kvalitet.

invitation lancering darkskytaarup23 1

Rammerne omkring Kunstrum Fyn er den gamle gård på Bækvej 10 i Tårup på Østfyn, hvor visionen nu er at ombygge en del af bygningsmassen gennem flere etaper til galleri, værksted, Dark Sky faciliteter m.v.

Kunstrum Fyn - lancering af Dark Sky Festival

Sunke Arkitekter fra Kerteminde har udarbejdet en skitseplan for det omfattende projekt.

Kunstrum Fyn - lancering af Dark Sky Festival

Skitseplanen blev præsenteret af Anders Sunke fra Sunke Arkitekter, der grundigt gennemgik de forskellige etaper i projektet.

Kunstrum Fyn - lancering af Dark Sky Festival

Kunstrum Fyn kommer til at bestå af en række spændende delelementer både indenfor og udendørs.

Kunstrum Fyn - lancering af Dark Sky Festival

Blandt andet etableres et stort galleri i den gamle lade, hvor de to gamle kornsiloer forvandles til fordybelsesrum, med uhindret kig til himlen. De efterfølgende etaper i projektet omfatter også "Himmelrummet" et væksthus i glas, der også rummer et åbent køkken. På høloftet i laden etableres formidlingsrum og bibliotek, der tænkes anvendt til workshops.

Kunstrum Fyn - lancering af Dark Sky Festival

Efter præsentationen af etaperne og ambitionerne i det nye Kunstrum Fyn i Tårup, var der indslag med nogle af de kunstnere og forskere der deltager i Dark Sky Festivalen i 2023.

Kunstneren Nanna Debois Buhl var med på en video, hvor hun fortalte om sit arbejde.
Nanna Debois Buhl er i disse år i gang med sit praksis-baserede Ph.D projekt Sky Studies: Cosmic Code, Images, and Imaginaries, der kredser om undersøgelser af rummet på tværs af en række faglige discipliner. I en række researchbaserede værker har hun undersøgt aspekter af kosmos i et frugtbart samarbejde med naturvidenskabelige forskere.

Kunstrum Fyn - lancering af Dark Sky Festival

Gruppen Sans-1 fortalte om deres arbejde med lydvandringer, hvor de på den kommende Dark Sky festival, vender tilbage med deres "Lydvandring under stjernerne". Gruppen spillede også et eksempel på et projekt fra det nye H.C. Andersen museum, som de har medvirket ved.

Kunstrum Fyn - lancering af Dark Sky Festival

Astronom Vegard Lundby Rekaa satte med sit oplæg "Bevar mørket" fokus på den omfattende og stadig stigende lysforurening, der er i den industrialiserede verden. 

Kunstrum Fyn - lancering af Dark Sky Festival

I den indlagte pause blev der plads til at Linda kunne servere en velkommen kop fasansuppe - inden æblekagen og kaffen.

Som afslutning på pausen og optakt til aftenens sidste programpunkt vistes filmen The Intimacy of Strangers af kunstner HC Gilje

Kunstrum Fyn - lancering af Dark Sky Festival

Sidste punkt på aftenens program handlede om jagten på stjernestøv. 

Kunstrum Fyn - lancering af Dark Sky Festival

Stjernestøvs forsker Jon Larsen fortalte engageret om opdagelser med mikrometeoritter og andre sferuler. Bliver spændende at høre mere om dette næste år.

Helga-Marie Nordby og Crispin Gurholt kom til Tårup i januar 2020, og har gennem deres engagerede og involverende tilgang til landsbyens fællesskab, formået hurtigt at få et stort netværk i byen. Dette viste sig også denne aften, gennem den store opbakning til deres arrangement og projekt. Mange har velvilligt givet en hånd med eller hjulpet til på anden vis.
Omtalen af arrangementet havde også nået det kommunalpolitiske niveau, hvor både Sonja-Marie Jensen (S) og Kenneth Muhs (V) var mødt op for ved selvsyn at se, hvad det er folk i Tårup har gang i.

Det bliver rigtig spændende at følge Helga-Marie og Crispin med deres Kunstrum-Fyn.
Tårupportalen ønsker held og lykke med det hele.

© foto og reportage Steen Jensen

gamlenyheder

Gamle nyheder

Her kan du se mange af de nyheder Tårupportalen har bragt, om stort og småt i landsbylivet gennem årene 2013 - 2023

Find alle nyhederne her - bemærk at det godt kan tage lidt tid at hente dem alle frem fra gemmerne

Tårupportrætter

Portrætter af landsbybeboere.

Tårupportalen ville i alle årene gerne fortælle om beboerne og om de erhvervsdrivende i Tårup.

Det kom der en række portrætter ud af, som du fortsat kan finde her på den lokalhistoriske Tårupportal.

Mød dem alle her: Erhvervsdrivende - Aktive beboere

Tårup Foredragsforening

Tårup Foredragsforening

lever i bedste velgående og arrangerer fire årlige velbesøgte foredragsaftener i Tårup Forsamlingshus.
To af arrangementerne kombineres med fællesspisning, hvor stegt flæsk og persillesovs er på menuen.

Læs alt om foredragsforeningens arrangementer 2013-2023

Lokalvejret

Alle taler om vejret, men ingen gør noget ved det!

Følg den lokale vejrsituation i Tårup netop nu