28. januar 2017
Lone Bjørn Søehegn gik for et par dage siden turen fra Svendborgvej ad Langæblevej til Tårup. Med sig havde Lone en affaldssæk og samlede op, hvad hun fandt af henkastet affald i grøftekanterne undervejs.
Som I kan se på billederne var det et rigt udvalg af affald, der kom med i sækken.
Lone inviterede Tårupportalen til at komme forbi og se indholdet af affaldssækken, bredt ud på en presenning, således at vi alle kan få syn for sagen.
Det første man tænker på - uha sikken en masse affald - det kan da ikke være nogen fra Tårup, der har tabt det ud af bilen på vej hjem? - det må bestemt være nogen, der er på gennemrejse - bare lidt underligt, at de så kører omvejen ad Langæblevej?
Når nu vores mor ikke bor her sammen med os, og kommunen heller ikke kommer forbi så tit længere - er det måske en god ide, at vi selv får øje på at affaldet hører til i skraldespanden derhjemme i indkørslen.
Ja - og at vi fremover holder op med at "tabe" det ud af bilen på vej hjem. Bare en opfordring. Del den gerne med din nabo.
Det samme gælder sådan set også hjemvejen ad Kirke Alle' - her samlede Lone for nylig 5 fyldte affaldssække, på turen fra Svendborgvej til Tårup.
Godt vi har Lone.
Hvis du klikker på billederne, kan du se dem i stort format - så er det måske nemmere at genkende affaldet, hvis noget skulle være dit. Affald fra Langæblevej Bvadr - tænker Lucy, der var med på turen Lone pakker affaldet sammen igen...
© foto & reportage Steen Jensen