Søndag den 26. november 2023 havde Birgitte Cordes arrangeret en tur til Johannes Larsen Museet. Ikke nok med det, så havde hun lavet en aftale med keramiker Lea Mi Engholm om, at hun ville tage os med rundt i udstillingen Kæde.
Lidt fakta
”Chroma er en kunstsammenslutning bestående af strikdesigner og kunstner Iben høj, væver og tekstilformgiver Karin Carlander og keramiker Lea Mi Engholm. De tre kunstnere har på tværs af materialer, teknikker og udtryksform sammen skabt udstillingen Kæde specifik til Johannes Larsen Museet”. Kilde Johannes Larsen Museet
Det var en glad og yderst engagereret Lea Mi Engholm, som tog os med rundt i den spændende udstilling. En udstilling, som fascinerede og betog os alle. Værkerne skabte samtaler og refleksioner og mange havde lyst til at røre ved værkerne.
Johannes Larsen Museet var pyntet op til jul bl.a. med flotte bordopdækninger til inspiration og i værkstedet stod det smukkeste juletræ.
Før hjemturen blev der tid til kaffe, kakao og æblegløgg og hyggelige samtaler ved bordene.
En dejlig tur og endnu engang tak til Lea Mi Engholm for at tage os med ind i kædeuniverset.
En udstilling, som bestemt kan anbefales. Det kan nås endnu, idet udstillingen løber frem til den 10. december 2023
Mette Bro Jansen
© Foto: Olga, Crispin og Mette