18. marts 2022:
Som medlem af samarbejdsgruppen under Dansk Flygtningehjælp i Nyborg vil jeg her fortælle lidt om det beredskab der er i gang vedr. vedrørende flygtninge fra Ukraine.
I Dansk Flygtningehjælp har vi deltaget i møder sammen med administrationen i Nyborg kommune, Socialafdelingen i Nyborg kommune, Frivilligcenter Nyborg og Røde kors Nyborg, Mødestedet- Det interkulturelle hus på Vestervold, Venligboerne samt Frivilligområdet Nyborg.
Møderne har været afholdt for at koordinere den hjælp de forskellige organisationer vil og kan yde.
Der er i øjeblikket ankommet 28 voksne og 17 børn til Nyborg kommune, nogen er indkvarteret privat og andre opholder sig i kommunalt regi.
Der er planlagt et informationsmøde for tilkomne fra Ukraine. Dernæst er der planlagt fællesspisning for flygtninge og deres værtsfamilier på Vestervold Frivilligcenter.
I Dansk flygtningehjælp har vi gennem flere år skabt kontakt mellem flygtninge og danske netværksfamilier. Hverdagskontakten mellem flygtninge og danskere er meget vigtig. Netværksfamilierne kan hjælpe til med at forstå det danske samfund. Det at blive mødt med hjælpsomhed og forståelse er meget vigtig. Hvis nogen har lyst til at få kontakt til en flygtningefamilie, må I gerne kontakte undertegnede.
I øjeblikket søges der om funktionsdygtige og pæne cykler til børn fra 6 år til 14 år samt et par cykler til voksne.
Der bliver også tænkt på aktiviteter som boldspil og idræt.
Med venlig hilsen
Lotte Nielsen
Brandgaden 11 Tårup
5871 Frørup
Tlf.: 22 30 46 36
Mail: