Kære deltager i 2. udviklingsmøde, mange tak for endnu et inspirerende og frugtbart møde.
På mødet blev vi enige om en række tiltag som jeg personlig vil prøve at følge op på i løbet af året, ved at inkludere alle jer, der også ønsker at have besøg i jeres værksteder m.m., på samme tid som Vejenlyst også har aktiviteter. Dette vil vi gøre ved at nævne jeres aktiviteter i de løbende pressemeddelelser som vi vil sende af sted i løbet af året. Alle jer der har lyst til at tage flere initiativer, skal endelig ikke holde jer tilbage. Hvis vi alle bidrage med det vi kan, kan alt komme til at ske i Tårup. Nu har vi alle hinandens e-mailadresse og kan kontakte hinanden.
Hanne og Henning / Villa Kastel og Anders og jeg / Vejenlyst, har i dag også haft et meget godt og konstruktivt møde med Henrik Christoffersen-Thorsen, fra Visit Nyborg. Vores enkle spørgsmål til dem var, hvordan de kan hjælpe os og alle de andre kultur-/oplevelsesaktører, fra landsbyen, til at blive synlige overfor omverdenen.
Til dette formål kom Henrik med en række forslag, så som at sætte alle ens aktiviteter på kulturnat, skrive til lokalavisen m.m.
Men måske den mest spændende var, at de også vil hjælpe os med at give os plads i byens lystavler og omtale vores aktiviteter i en underside, som kunne dedikeres udelukkende til Tårup/Østfyn området.
I den forbindelse, og for at gøre tingene så nemt som muligt for os alle (mange har et fuldtidsjob ved siden af ;) vil jeg, inden jeg sender tingene til Visit Nyborg, skrive til alle jer som under sidste møde udtrykte ønsket om at være med/har åbne værksteder/alpaka klipning/rundtur m.m.
I skal blot svare tilbage: ja/nej og hvor mange dage I ønsker at stå til rådighed og så må vi tage et step ad gangen derfra :)
Kærlig hilsen og på gensyn i landsbyen
Ingrid
Vejenlyst
tlf. +45 27201917