Tårupportalen

Følg Tårupportalen på din SmartPhone:

Start din browser og skriv taarupportalen.dk i adressefeltet

Tryk på de tre små blå linjer øverst til venstre på din SmartPhone og  menuen åbnes.

Vælg herefter hvad du vil se...

Mobilmenu:

Vælg menupunkt - eller pil ud for punktet for at vælge menupunkt i undermenu.

Velkommen til Tårupportalen

Billeder, historier og informationer om liv og muligheder i landsbyerne Tårup og Frørup på Østfyn

Billeder, historier og informationer om liv og muligheder i landsbyerne Tårup og Frørup på Østfyn

Reception for Erik Jensen i Tårup Forsamlingshus

Søndag den 3. december var der reception for Erik Jensen, Haulund i anledning af at han har været formand for menighedsrådet i 25 år.  Receptionen blev afholdt i Tårup Forsamlingshus i tilknytning til søndagens gudstjeneste i Tårup Kirke.

Mange gæster fra nær og fjern var mødt frem for at hædre Erik med de 25 år.

Sognepræst André Friis Møller bød velkommen til receptionen og indledte med en flot og personlig tale for Erik.

Tårupportalen har fået lov til at gengive Andrés tale, som I kan læse herunder:

Kære Erik.

Hjertelig tillykke med dit flotte 25-års-jubilæum som formand for menighedsrådet, først 12 år i Tårup og siden 13 år for både Tårup og Frørup efter at de blev slået sammen. Det er en stor fornøjelse for mig at kunne være med til at markere din mærkedag, fordi en præstefamilie på flere måder lever i forholdsvis tæt forbindelse til et menighedsråd og selvfølgelig især til formanden. Inger og jeg, og Sophus, har så godt nok kun været med ombord på skuden i 17 år, så vi er jo stadigvæk lidt de nye i præstegården, selv om vi i mellemtiden er gået hen og blevet midaldrende eller halvgamle, mens vores store dreng har fået kørekort og snart bliver myndig.

Men lad os nu en stund fokusere på dig, Erik, som i fulde 25 år har haft formandskasketten på, og fået det hele omkring kirken til at fungere på bedste vis, både i menighedsrådet, i forhold til de øvrige ansatte og mig, og i forhold til en lang række af samarbejdspartnere. For det drejer sig jo mange mennesker og relationer, du har plejet i de mange år, i provstiet, blandt en stribe af håndværkere, arkitekter, orgelbyggere, jurister, gartnere og entreprenører, ja, det er faktisk et forbavsende stort antal mennesker, som du i årenes løb har skullet skabe et godt forhold til, for at få det hele omkring kirkerne og præstegården, skoven og jorden, der er forpagtet ud, for at få det til at glide på en harmonisk og konstruktiv måde.

Men det er ganske enkelt lykkedes for dig på faktisk alle de områder, jeg kan komme i tanke om. Personalet har haft gode forhold, man har for vane at gøre tjeneste i mange år, - det gælder både gravere og musikere og præster, hvor de sidstnævnte siden 13-1400-tallet i gennemsnit har været her i 33 år, - og alle bygninger står i så fin stand, man kan ønske. Godt nok har vi lidt problemer med orglet her i Tårup for tiden, men det var faktisk ikke til at forudse, når ikke engang orgelstemmeren, som tilser instrumentet, havde spottet problemet. Men bortset fra det, så er det jo et orgel af bedste mærke, vi har fået fornyet tårn og spir, med en flot forgyldt vejrhane, der blinker i solen og markerer, at her ligger en fin og solid kirke i at bemærkelsesværdigt godt samfund. Og noget lignende kan vi roligt sige om Frørup kirke og sogn.

Dertil kommer præstegården, som er aldeles i orden overalt og på fineste vis udbygget i 2010, da vi efterhånden var blevet seks og der var en vis trængsel på badeværelset om morgenen. Vi kunne sagtens tænke på flere konstruktive tiltag, som du har stået i spidsen for, såsom eksempelvis stenbelægningen foran kirken eller robotterne til præstegårdens store have.

Når man så oven i købet tænker på, at du aldeles ikke er fortaler for, at der skal bruges flest mulig penge, så synes jeg faktisk, det er særdeles rosværdigt, hvad du sammen med menighedsrådet som helhed er nået igennem med. Ja, som den snu storbonde, du er, fik du endda med provstens og provstiudvalgets velsignelse for et par år siden købt Ørbæks part af præstegårdsskoven op, da deres kasse engang var lige lovlig slunken. Så i stedet for at sælge hele skoven fra, så er dog stadig os, der råder og kan bestemme, at spejderne skal have de gode vilkår oppe i skoven, som de har. Og den position har du det klart nok bedst med.

Men det fine ved din personlighed, ud over din imødekommenhed, humor og umiskendelige østfynske dialekt, det er i mine øjne, at du i en særdeles virksom dagligdag tager dig tid til så mange uegennyttige gøremål, som gavner fællesskabet og det lokale samfund, kirken og alle, der har med den at gøre. Frivilligheden, om vi nu tænker på sportsklubber, blandt besøgsvenner til ældre eller så mange andre sammenhænge, den bliver i disse år med rette ofte anprist som uundværlig i forhold til vores sociale liv. Og i det stykke kan jeg ikke komme i tanke om mange, der yder en indsats som dig, Erik. For ud over dit engagement i kirken og menighedsrådet, så er du jo også aktiv i foredragsforeningen og landsbyrådet, jagtforening, Venstre og nu også provstiudvalget, velsagtens også i en eller anden bank og forskellige landbrugsforeninger, så jeg faktisk har svært ved at forstå, at du altid har tid til en snak. Måske bl.a. fordi de ugentlige 2 eller 400 grise bliver leveret om natten. Alligevel formår du at have godt humør og overskud til at tale med og hjælpe mange mennesker med de mest forskellige små eller større problemer.

Jeg synes det er flot gået, at du har haft overskud til at stå i spidsen for menighedsrådet i en hel sølvbryllupsalder, og vi er mange, som skylder dig tak for indsatsen. Så på min families vegne, og på personalets og menighedsrådets vegne, vil jeg gerne til slut sige tak for din imødekommenhed og venlighed, tak for arbejdsindsatsen og de mange fornøjelige og gemytlige stunder, vi har haft glæde af i så mange år.

Lad os rejse os og udråbe et trefoldigt leve for Erik:

Erik længe leve, hurra, hurra, hurra! 

Reception for Erik Jensen

Reception for Erik Jensen i Tårup Forsamlingshus

Godt samarbejde mellem André og Erik...

Reception for Erik Jensen i Tårup Forsamlingshus

Udover sognepræstens tale, var der også taler fra Provst Hans Bredmose Simonsen, Nyborgs borgmester Kenneth Muhs og formanden for Det fælles landsbyråd og Landdistriktudvalget i Nyborg Kommune Dorte Søemod.

Erik sluttede selv talerækken af med en lille anekdote fra de 25 år som formand for menighedsrådet. 

Reception for Erik Jensen i Tårup Forsamlingshus Reception for Erik Jensen i Tårup Forsamlingshus

 Linda Søgaard Jensen var i køkkenet og sørgede for en fin buffet.

Reception i Tårup Forsamlingshus

©  foto Ingrid Ulskov Matthiesen

Læs også Tårupportalens interview med Erik, i anledning af hans 25. års jubilæum

Højtidsdage og Menighedsrådets tidligere arrangementer

  • Formand for menighedsrådet i 25 år

    Formand for menighedsrådet i 25 år

    Søndag den 3. december var der reception for Erik Jensen, Haulund i anledning af at han har været formand for menighedsrådet i 25 år.  Receptionen blev afholdt i Tårup Forsamlingshus Læs mere
  • Jul i Tårup

    Jul i Tårup

    Fredag eftermiddag den 1. december tog vi hul på julemåneden i Tårup, med den traditionsrige tænding af landsbyens store juletræ ved kirken og forsamlingshuset.Børnefamilierne mødte op kl. 15 i forsamlingshusets Læs mere
  • Julekoncert i Tårup Kirke med Nyborg Motetkor

    Julekoncert i Tårup Kirke med Nyborg Motetkor

    27. november 2017:   Nyborg Motetkor har eksisteret siden 1981 og er et blandet kor på omkring 30 sangere. Koret har et bredt repertoire af overvejende klassisk musik, spændende fra gregoriansk Læs mere
  • Reformationstræ plantet i Tårup

    Reformationstræ plantet i Tårup

    01. oktober 2017:   Der var flot opbakning til den lille ceremoni efter gudstjenesten i Tårup, søndag d. 1. oktober. På initiativ fra menighedsrådsmedlem Anny Madsen blev det besluttet at følge Læs mere
  • Hverdagsgudstjeneste i Frørup Kirke

    Hverdagsgudstjeneste i Frørup Kirke

    17. august 2017:   Torsdag aften var der i Frørup Kirke igen en lidt speciel hverdagsgudstjeneste, hvor Simon Krebs, vores faste organist og professionelle jazz-guitarist spillede guitar til sangene, som Læs mere
  • Konfirmation i Frørup

    Konfirmation i Frørup

    14. maj 2017:   På en smuk og flot solskinsdag den 14. maj 2017, var der konfirmation i Frørup Kirke.  Frørup Kirke var fyldt med glade forældre og familie som Læs mere
  • Sogneudflugten 2017

    Sogneudflugten 2017

    Frørup og Tårups årlige sogneudflugt afholdes lørdag den 17.juni kl. 8.00 fra Frørup Præstegård. Turen går i år til Horsens-egnen. Vi skal med en guide se den genfundne Bro over Gudenåen, og Læs mere
  • Konfirmation i Tårup 2017

    Konfirmation i Tårup 2017

    07. maj 2017:    På en rigtig flot maj solskinsdag var der konfirmation i Tårup.  Den flot pyntede Tårup Kirke var fyldt med glade forældre og familie, som fulgte de Læs mere
  • Vagtskifte på kirkegårdene...

    Vagtskifte på kirkegårdene...

    26. marts 2017   På en af de første rigtige forårsdage i 2017 var der vagtskifte på kirkegårdene i Tårup og Frørup. Harry der har været graver i Frørup i Læs mere
  • Julekoncert i Frørup Kirke

    Julekoncert i Frørup Kirke

    08. december 2016:   Der var torsdag aften en skøn julekoncert med Kerteminde Motetkor i Frørup Kirke. Aftenens program bestod af både fællessamler og et skønsomt udvalg af korsatser, kendte Læs mere
  • Guitar-gudstjeneste

    Guitar-gudstjeneste

    18. august 2016 Igen i år viste guitarist Simon Krebs, som i Taarup og Frørup kirker har ledsaget salmesangen i ca. 20 år på orgel, at også guitaren kan tjene Læs mere
  • Sogneudflugten 2016 til Ærø

    Sogneudflugten 2016 til Ærø

    18. juni 2016 Der var stor tilslutning til årets sogneudflugt, som gik til Ærø.For at der kunne være plads til alle (ca. 65 pers.) måtte der en ekstra minibus til Læs mere
  • Konfirmation i Tårup

    Konfirmation i Tårup

    08. maj 2016 På en flot solskinsdag var der konfirmation i Tårup.Tårup Kirke var fyldt med glade forældre og familie som fulgte de unge menneskers konfirmation. Her ses sognepræst André Friis Læs mere
  • Konfirmation i Frørup Kirke

    Konfirmation i Frørup Kirke

    01. maj 2016 På en smuk og flot solskinsdag den 1. maj 2016, var der konfirmation i Frørup Kirke.Frørup Kirke var fyldt til med glade forældre og familie som fulgte Læs mere
  • Kirkegang og Brunch

    Kirkegang og Brunch

    Søndag den 28. februar 2016  Tårup Forsamlingshus’ Venner havde i samarbejde med Menighedsrådet, stået for en nyskabelse i Tårup-aktiviteterne: "Brunch efter kirkegang". Mens portalredaktionen måtte døje med influenza og kamillete, Læs mere
  • Julekoncert i Frørup Kirke

    Julekoncert i Frørup Kirke

    Ringe Kirkes pigekor gav tirsdag aften den 8. december 2015 en fantastisk flot julekoncert i Frørup Kirke. Under Kirsten Wind Retofts kyndige direktion sang 22 piger julen ind med et Læs mere
  • Sogneudflugt til Langeland

    Sogneudflugt til Langeland

    Lørdag den 20. juni havde menighedsrådet arrangeret den årlige sogneudflugt. Der var afgang fra Frørup Præstegård kl. 8:30, og turen gik i år til Langeland. Vejret var rigtig godt med Læs mere
  • Konfirmation i Frørup

    Konfirmation i Frørup

    Søndag den 10. maj 2015 var der konfirmation i Frørup.  Frørup Kirke var fyldt med glade og forventningsfulde forældre og familie til de fem drenge, der blev konfirmeret. Tårup portalen Læs mere
  • Konfirmation i Tårup

    Konfirmation i Tårup

    På en smuk og flot solskinsdag - den 3. maj 2015 - var der konfirmation i Tårup Kirke. Tårup Kirke var fyldt til bristepunktet med glade forældre og familie som fulgte de unge Læs mere
  • Forårsgudstjeneste og foredrag med professor Bent Jensen

    Forårsgudstjeneste og foredrag med professor Bent Jensen

    Søndag den 22. marts 2015 var der foredrag i Forsamlingshuset med Bent Jensen efter forårsgudstjenesten i Tårup Kirke. Det var et virkelig spændende foredrag, hvor Bent Jensen overordnet fortalte om de Læs mere
  • Nyborg Sangforening i Frørup Kirke

    Nyborg Sangforening i Frørup Kirke

    Onsdag den 10. december var der Julekoncert med Nyborg Sangforening i Frørup Kirke. Menighedsrådet og sognepræst André Friis Møller havde arrangeret Julekoncert med Nyborg Sangforening, der er et kor med Læs mere
  • Koncert i Tårup Kirke

    Koncert i Tårup Kirke

    02. september 2014 André Friis Møller og menighedsrådet havde arrangeret koncert med Nyborg Jernbane Orkester i Tårup Kirke. Nyborg Jernbane Orkester har en lang historie, som startede d. 7. december 1954 Læs mere
  • Hverdags-gudstjeneste i Tårup Kirke med guitarledsagelse af Simon Krebs

    Hverdags-gudstjeneste i Tårup Kirke med guitarledsagelse af Simon Krebs

    16. juli 2014 Onsdag aften var der hverdagsgudstjeneste i Tårup Kirke med sognepærst André Friis Møller og guitarledsagelse ved Simon Krebs.Efterfølgende var der sammenkomst Under Egen. Herunder ser du Arne Læs mere
  • Sogneudflugt til Viborg Domkirke og Dollerup Bakker

    Sogneudflugt til Viborg Domkirke og Dollerup Bakker

    14. juni 2014 Bussen var klar til afgang fra præstegården i Frørup kl. 7.30, og alle pladser var besat. Omkring Middelfart gjorde vi holdt på en stor nyanlagt rasteplads, hvor Læs mere
  • 1

Kommende arrangementer

  • Åbent hus - Frørup Vingaard

    Åbent hus - Frørup Vingaard

    Den 21. september 2019 holder vi åbent hus på Frørup Vingaard, hvor alle er velkomne til at smage vore dejlige vine i tidsrummet kl 13-16. Rundvisning hver time. Venlig hilsen Lene og Dennis Pakula Læs mere
  • Fællesspisning med Bilde og Eriksen

    Fællesspisning med Bilde og Eriksen

    Fællesspisning i Tårup Forsamlingshus Onsdag den 25. september kl. 18 er der fællesspisning i Tårup forsamlingshus. Familierne Bilde og Eriksen er i køkkenet og står for aftenens menu i samarbejde med Tårup Forsamlingshus. Læs mere
  • Høstfest i Tårup Forsamlingshus

    Høstfest i Tårup Forsamlingshus

    Tirsdag, den 08. Oktober 2019, kl.18:00: Der er dømt fællessang, røde seler, fuldskæg og nostalgi af bedste skuffe, når Tårup/Frørup Senioklub holder Høstfest i Tårup Forsamlingshus. Læs mere
  • Stegt flæsk og persillesovs - foredrag

    Stegt flæsk og persillesovs - foredrag

    Torsdag, 10. oktober 2019, 18:30 i Tårup Forsamlingshus. Stegt flæsk og persillesovs og foredrag med bedemand Nils-Peter Holm. Læs mere
  • Efterårsmøde

    Efterårsmøde

    Tirsdag den 12. november 2019: "ER VI DE GAMLE UNGE ELLER DE UNGE GAMLE" - En musikalsk underholdning om det at blive gammel, men ikke at have lyst til at være gammel, med skuespiller Agnethe Bjørn og pianist Lisbeth Sylvest. Læs mere
  • De fynske tysklandsarbejdere

    De fynske tysklandsarbejdere

    Tirsdag, den 04. Februar 2020, 14:00: Arkivleder cand phil i historie Jytte Raun fortæller om de fynske tysklandsarbejdere – hvem var de, og hvorfor tog de til Tyskland for at arbejde under Besættelsen . Læs mere
  • Forårsfest i Seniorklubben

    Forårsfest i Seniorklubben

    Den 17. marts 2020 holderTårup-Frørup Seniorklub sin traditionsrige forårsfest i Frørup Forsamlinghus. En rigtig festlig aften med god mad, god underholdning og veloplagt selskab. Læs mere
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7