Tårupportalen - for fællesskab, trivsel og bosætning

Velkommen til et aktivt landsbyliv - på Østfyn

Fredninger i Tårup

Kilde: Dansk Naturfredningsforening

Tårup Kirke

De danske kirker ligger ofte placeret meget markant i landskabet eller som samlingspunkt i en landsby. For at sikre et flot ind- og udsyn til kirken, er kirkernes omgivelser fredet.

Kirkerne er beskyttet gennem de såkaldte provst Exner fredninger og naturbeskyttelseslovens kirkebyggelinje (lovens § 19).

Provst Exner rejste i 1950'erne land og rige rundt for at sikre frivillige fredninger hos lodsejere, der boede tæt op til kirken. Det lykkedes i overvældende grad at indgå frivillige aftaler, så nu findes der ca. 1.100 af disse provst Exner-fredninger.

Senere kom Naturbeskyttelsesloven, hvor der er en række beskyttelseslinjer af søer, åer, skove, fortidsminder og altså kirker. Kirkebyggelinjen betyder, at der inden for en afstand af 300 m fra kirken ikke må bygges højere end 8,5 m, medmindre kirken er omgivet af bymæssig bebyggelse i hele beskyttelseszonen.

Kirkernes omgivelser trues af byggeri som siloer, lader, vindmøller, el-master og sendemaster i det åbne land. Også uhensigtsmæssig beplantning – både skovrejsning og læhegn – kan sløre kirkerne.

Danmarks Naturfredningsforening arbejder for at kirkeomgivelser friholdes for skæmmende byggeri og at myndighederne er restriktive overfor dispensationer indenfor byggelinjen.

Se fredningskendelsen fra 1954

Tårup Kirke

Tårup Lergrav

Indledning
Ved Tårup Strand Camping fandtes et af landets fineste levesteder for den mærkværdige klokkefrø. I 1969 blev lergraven på campingpladsen fredet for at bevare de sjældne dyr. I dag viser erfaringen, at dyrene skal have førstehjælp med naturpleje og opformering for at kunne klare sig.

Umiddelbart nord for Tårup Strand Camping blev et strandareal fredet i 1939 for at give badegæster adgang til kysten.

Dyrelivet
Klokkefrøen er en varmeelskende padde, som i Danmark kun er udbredt i Storebæltsområdet samt på øerne i Det Sydfynske Øhav. Dens forekomst i Danmark er dens nordvestligste levested i Europa. Den er udbredt langt ned i Øst- og Centraleuropa.

Vil man høre frøerne kvække, er der størst mulighed på solrige dage i maj og juni. Deres kvækken kan minde slaget af en dunkel kirkeklokke. Er der flere kvækkende hanner i dammen høres, at hver han har sit eget toneleje. Undersiden af dyret er marmoreret i sorte og orangegule farver, som klokkefrøen viser frem hvis den bliver skræmt.

Fredningen og dens pleje
På initiativ af Danmarks Naturfredningsforening blev lergraven midt på campingpladsen ved Tårup Strand fredet i 1969, for at bevare dammen som levested for den sjældne klokkefrø. Fredningen dækker mindre end en halv hektar.

Status og naturpleje
Op gennem den sidste del af 1900-tallet gik antallet klokkefrøer ved Tårup Lergrav tilbage og sommeren 2005 var det første år, hvor dyrenes særlige kvækken ikke blev hørt. Bestanden blev givet presset ned af skyggedannede dunhammer samt en stor bestand af fisk. For at bedre klokkefrøernes vilkår blev dammen i vinteren 2006, mens dyrene ikke opholdt sig i vandet, tømt for vand. Fisk blev fjernet og bevoksningen af dunhammer sat tilbage. Samtidig blev der gravet nye vandhuller på det åbne areal syd for campingpladsen.

Trods disse tiltag synes klokkefrøen at være vanskelig. En overvågning af dyrene skal på sigt varetages af Nyborg Kommune.

Se fredningskendelsen fra 1969

Tårup Strand

Sikring af adgang til badestrand.

Se fredningskendelsen fra 1939

Kilde: Dansk Naturfredningsforening

Dansk Naturfredningsforening