Gæsterne kommer

Gæsterne kommer - husk dit Coronapas
Bestyrelsen i Tårup Forsamlingshus har med baggrund i den aktuelle situation omkring Covid bsluttet at koncertgæsterne skal vise gyldigt coronapas ved indgangen til koncerten med Gæsterne fredag den 3. december.
Bestyrelsen håber at dette vil skabe tryghed omkring koncerten og samtidig medvirke til at undgå smittespredning.
Venlig hilsen
Tårup Forsamlingshus bestyrelse
Christian Juncker og Jonas Breum er begge sangskrivere med solokarrierer bag sig - og nu debuterer de for første gang med det fælles, musikalske legebarn GÆSTERNE. Jonas Breum har på egen hånd markeret sig som sangskriver i mange år og tilmed sat et solidt aftryk i Folkekirkens Salmebog. Christian Juncker kendes nok bedst for sangen om Mogens & Karen, samt titelsangene til familien Behas maritime eventyr (Kurs mod fjerne kyster - Havana m.fl.).
I 2019 gjorde de to sangskrivere noget, de aldrig før havde prøvet – de rakte ud og inviterede hinanden ind i sine respektive universer. “Fra starten skulle GÆSTERNE handle om noget andet end VIP-udstråling og stramme cowboybukser”, siger Christian Juncker - “De egentlige stjerner er jo dem, der sidder i salen, dyrker musikken og bruger den i deres liv”.
Gæsterne har Lukas Vanggaard med som support. Lukas vil fra start spille 3-4 sange fra hans eget bagkatalog hvorefter han er med Gæsterne som kor og support.
Lukas Vanggaard har indtaget 2020 med sin varme, ærlige indiepop. Med to singler og en debut-EP i foråret charmerede han radiolyttere og anmeldere. Man siger ligefrem at Lukas er den nye popprins der tager over i Aarhus efter Thomas Helmig. Hans musik er spækket med catchy indiepop med romantiske undertoner, melankoli og længselsfuld guitarfræs. De dansksprogede tekster synges med en smuk, uprætentiøs vokal, Lukas har kæmpe hit potentiale og kommer til at lægge radiostationerne ned.
Dørene åbner kl 18 til fællesspisning - der serveres en Tapas-menu. Koncerten starter kl. 20
Arrangement oversigt
Start dato | fredag 03-12-2021 18:00 |
Pris | Pris: 225 kr. (Tapas-menu: 100 kr. - Koncert: 125 kr.) |
Arrangør | Bækvej 9s stuekoncerter og Tårup Forsamlingshus |
Tilmelding til |
Når du har betalt er du tilmeldt - efter først til mølle princip. Det er okay kun at tilmelde sig koncerten. |
Betaling til |
Indbetaling til reg nr 5960 kontonr 5004643 Eller mobilepay 88690 |
Bemærk venligst |
Husk gyldigt Corona-pas Påfør venligst indbetaler og arrangement (Koncert) når du overfører Dørene åbnes kl. 18:00 til Tapasmenu - og kl. 20 til Koncerten |
Det foregår | Tårup Forsamlingshus |