Mobilmenu:

Vælg menupunkt - eller pil ud for punktet for at vælge menupunkt i undermenu.

Lokalhistoriske billeder, historier og informationer om livet i landsbyen Tårup på Østfyn i årene 2013 - 2023

Velkommen til Tårupportalen

Lokalhistoriske billeder, historier og informationer om livet i landsbyen Tårup på Østfyn i årene 2013 - 2023

05. februar 2017  

Tårupportalen tog sammen med Inger Mechlenburg fra Frørup Landsbyråd på virksomhedsbesøg hos en ung iværksætter i Frørup. Det er der kommet et lille virksomhedsportræt ud af, som vi her deler med Tårupportalens brugere.

Frørup Autoværksted blev i sommeren 2016 købt af Jonas Gerken, som er uddannet mekaniker. Jonas kører cross og havde flere gange kørt forbi værkstedet i Frørup og tænkt, at det har en god størrelse og beliggenhed. Da han en dag kom forbi og så, at det var sat til salg, slog han hurtigt til og købte både hus og autoværksted på Frørupvej 12.  

Jonas Gerken auto

Jonas er 23 år, kommer fra Årslev og har flere års erhvervserfaring med reparation af personbiler, lastbiler, motorcykler, lifte og kraner og entreprenørmaskiner fra forskellige autoværksteder.

For tiden arbejder han som mekaniker på skibsværftet i Svendborg, mens han stille og roligt starter Frørup Autoværksted op. Jonas’ planer er på længere sigt at kunne arbejde fuldtids i sit eget værksted, for som han siger, ”så er det enhver mekanikers drøm at have sit eget værksted”. Men han vil ikke tage springet til at blive selvstændig, før han har fået oparbejdet en tilstrækkelig stor kundekreds.

Jonas Gerken auto

Da Jonas overtog værkstedet var en del af værktøjet der allerede, en del havde han selv med, og han behøvede derfor ikke umiddelbart at investere i ret meget nyt. Men han er i færd med at indrette et kontor og kundeområde i den ene ende af værkstedet, så han kan have computer stående her og udskrive regninger i forbindelse med, at kunderne henter bilen efter reparation. 

God kundeservice ligger Jonas på sinde. Han vil gerne være kendt for at levere god service til rimelige priser. Når han giver et tilbud på en opgave, så bliver prisen ikke lavet om, og der kommer ikke ekstra på regningen. Ingen opgaver er for store eller små, og Jonas anvender udelukkende kvalitetsreservedele.    

Jonas Gerken auto

Jonas’ kæreste Michelle og deres schæferhund bor også på Frørupvej 12. Michelle er sygeplejestuderende, og hun fortæller, at parret oplever, at Frørup er en rar landsby at bo i, hvor folk kommer hinanden ved og taler sammen. De kan godt lide nærheden til Nyborg, Svendborg og Odense, men samtidig vil de gerne vil bo, hvor der er frisk luft og flot natur omkring dem. Desuden ligger det nær både gode børnepasningsmuligheder og skole.   

Jonas Gerken auto

Med hensyn til service eller reparation af nyere biler, så har Jonas testudstyret til biler produceret op til 2015, og han har kolleger, som har testudstyr til de nyeste biler, hvilket betyder, at han kan servicere og reparere alle biler. Desuden holder Jonas værkstedet åbent efter kundens behov, så han udfører opgaven om aftenen eller i weekenden. Adspurgt om hvilke fordele kunderne har ved at bruge et lokalt en-mandsvirksomhed svarer Jonas, at det er en fordel med den direkte kundekontakt, hvor der kun er ham til at tage ansvaret for det udførte arbejde. Derudover at man kan regne med prisen og med kvaliteten af det udførte arbejde.   

Jonas Gerken auto

Her kommer det nye kundeområde og kontor til at være fortæller Jonas   

Jonas Gerken auto

Jonas sælger også brugte biler, og har for tiden en enkelt bil til salg, men det er autoværkstedet Jonas satser på  

Jonas Gerken auto

Frørup Autoværksted har en god størrelse i forhold til, hvad der ellers ligger af autoværksteder i området, og Jonas har adskillige planer med stedet. Indtil videre står han selv for værkstedet og klarer selv regnskabet. Jonas’ Far, der er elektriker, hjælper for tiden med at få opdateret elinstallationerne på værkstedet.

Jonas fokuserer på at levere god service hver gang, uanset om det er udskiftning af vinterdæk eller større opgaver. Han mener, at det er vigtigt at få opbygget et godt forhold til sine kunder, hvor de opnår tillid til, at han udfører et godt stykke arbejde. 

© foto Steen Jensen & reportage Inger Mechlenburg

Dyrlæge Ahlman

13. april 2022: Den 6. april 2022 åbnede der en ny dyrlægepraksis her i Tårup området. Det er den...

Vi finder altid en løsning

31. marts 2022: Virksomhedsportræt: Østfyns slamsugning og rørspuling Den første april 2019 købte...

Ole og SuperBrugsen

Den bedste SuperBrugs på Fyn og blandt de 6-7 bedste SuperBrugser i Danmark - målt i...

En verden af design

Den 13. november 2020: Langt ude på Vormarkallé finder vi en kreativ pige, der har etableret sin...

Tårup Vognmandsforretning...

I Tårup har vi en topmoderne landsdækkende, veldrevet og familiejet vognmandsforretning, med...

Fyrtårnet på skolen i Frørup

09. november 2018: Tårupportalen tog i dag sammen med Inger Mechlenburg fra Frørup Landsbyråd, på...

Massage & Velvære i Tårup

05. maj 2018: Boie Jensen (41), Bækvej 9 i Tårup har nu drevet en klinik, der tilbyder fysiurgisk...

Her er det dig der...

15. marts 2018 Inger Mechlenburg og Tårupportalens redaktør mødte i dag direktør Jesper Hansen i...

Haulund & Bakkegaard Landbrug

13. februar 2017 Portræt af to brødre, to gårde og et stærkt arbejds- og familiefællesskab...

Ung iværksætter i Frørup

05. februar 2017 Tårupportalen tog sammen med Inger Mechlenburg fra Frørup Landsbyråd på...

Fra Mosevej ud i verden...

Brugt malkeudstyr fra Mosevej i Tårup. På Mosevej 6 i Tårup finder Tårupportalen en lille driftig...

Kulinariske Kildegaarden

28. juni 2016 Tårup portalen har sammen med Inger Mechlenburg, Frørup landsbyråd, været på besøg...

Besøg på Frørup Savværk og...

14. april 2016 Tårup portalen har sammen med Inger Mechlenburg, Frørup landsbyråd, været på besøg...

5 års fødselsdag i Galleri...

Søndag den 25. oktober 2015 var der 5 års fødselsdag i Galleri Kiel Ratzow - Glaskunst og Smykker....

Frederikshøj - Bed &...

Tårup portalen har sammen med Inger Mechlenburg, Frørup landsbyråd, været på besøg hos en af...

Stald Kjærgården

Stald Kjærgården. Tina & René hedder vi og det er os fra Kjærgården. Ejendommen som ligger så...