Mobilmenu:

Vælg menupunkt - eller pil ud for punktet for at vælge menupunkt i undermenu.

Lokalhistoriske billeder, historier og informationer om livet i landsbyen Tårup på Østfyn i årene 2013 - 2023

Velkommen til Tårupportalen

Lokalhistoriske billeder, historier og informationer om livet i landsbyen Tårup på Østfyn i årene 2013 - 2023

13. april 2022:  

Dyrlæge Ahlman

Den 6. april 2022 åbnede der en ny dyrlægepraksis her i Tårup området. 
Det er den 29-årige Helene Ahlman, som bor på Øksendrupvej 51B, der har åbnet sin egen dyrlægepraksis. Tårupportalen tog på besøg hos Helene for at høre om den nystartede lokale virksomhed.

Dyrlæge Ahlman

Helene har altid været i naturen og optaget af dyr og hun snusede først til forskellige uddannelsesretninger som dyrepasser og veterinærsygeplejerske, men fik så mod på at læse videre til dyrlæge.

Helene blev færdiguddannet som dyrlæge i juni 2021, med en specialisering i kvæg. Dyrlægeuddannelsen er en universitetsuddannelse og varer 5½ år. Helene har studeret på den gamle landbohøjskole i København.

Efter afslutningen af sin uddannelse har Helene arbejdet på fuld tid, som dyrlæge i en blandet dyrlægepraksis i Glejbjerg øst for Esbjerg. Nu er hun gået ned i tid og arbejder mandag-tirsdag i praksissen i Glejbjerg og onsdag - fredag i sin egen praksis på Øksendrupvej.

Dyrlæge Helene Ahlman

Helene bor sammen med Søren Krog og de har kendt hinanden et par år. Søren er maskinmester og sejler på et tankskib - mest i Nordeuropa. Søren er på søen i 6 uger og hjemme hos Helene i 6 uger ad gangen.

Helene er opvokset i Revsøre, hvor hendes forældre bor. Efter endt uddannelse var hun mæt af storbylivet og det lå hende meget på sinde at hun ville bo på landet. Hun havde god mulighed for at slå sig ned i Vestjylland, nu hun havde et godt job, men hun vil gerne bo på Østfyn og skabe sit eget job. 

Dyrlæge Helene Ahlman

Helene vil gerne være selvstændig dyrlæge - hun kan godt lide at hun kan bestemme over tilrettelæggelsen af sit eget arbejde og sin egen hverdag. Det er nemmere når man har sit eget, end når man arbejder i en større praksis. Nemmere at gøre arbejdsdagen mere afvekslende. Helenes dyrlægepraksis er en blandet praksis med vægt på kvæg og smådyr. Hun tager imod smådyr i sin klinik på Øksendrupvej, og hun kører også gerne hjem til folk, hvis de har svært ved at komme til klinikken.

Mange undersøgelser og behandlinger af kæledyr kan sagtens foregå i hjemmet. For hund og kat kunne dette være:

  • Sundhedsundersøgelse og medicinsk behandling ved sygdom
  • Chipning (også hele kuld)
  • Vaccination
  • Udstedelse af pas
  • Negleklip (men og uden bedøvelse)
  • Ørerens
  • Behandling af ukomplicerede bidsår og bylder
  • Aflivning

Disse ydelser tilbydes selvfølgelig også i klinikken på Øksendrupvej, hvor der også udføres kastration både af hund og kat, samt sterilisation af kat. 

Ved behandling af kvæg, små drøvtyggere og heste tilbyder Helene:

  • Sundhedsundersøgelse og medicinsk behandling ved sygdom
  • Drægtighedsundersøgelse
  • Fødselshjælp
  • Vaccination (hest)
  • Chipning
  • Afhorning/studning
  • Aflivning 

 

Dyrlæge Ahlman

Det der betyder noget for Helene i hendes arbejde er selvfølgelig dyrene, men også kontakten med ejerne synes hun er spændende. 
Helene ønsker at folk der kommer til hendes praksis oplever, at det er et rart, roligt og trygt sted at komme, at de får en personlig betjening. Helene lægger også vægt på, at der er tid til en snak om deres dyr og andre ting og at folk har den oplevelse, at de kan få fat på hende. 

Som Helene ser det, dækker hun området Tårup - Frørup - Kogsbølle - Svindinge - Langå og nordpå i Nyborg kommune. Men hun kører selvfølgelig også ud til dem der ringer efter hende. F.eks. er hun blevet kontaktet af folk på Langeland, som havde fundet frem til hendes praksis på Facebook.

Tårupportalen ønsker dyrlæge Helene Ahlman god vind fremover. 

 oOo

dyrlaege ahlman logo

Kontakt

Helene Ahlman
Øksendrupvej 51B
5871 Frørup

Tlf: 93 83 81 22
Mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Web: www.dyrlaegeahlman.dk
Facebook: DyrlaegeAhlman

Åbningstider
Onsdag – fredag: 8 – 17 eller efter aftale uden for åbningstid.

Ring (tlf: 93 83 81 22), læg en besked eller sms med hvad henvendelsen drejer sig om.
Har du akut brug for dyrlægehjælp uden for åbningstiderne,
er du velkommen til at forsøge at komme i kontakt med Helene,
som vil svare og hjælpe i det omfang der er muligt.
Svares der ikke, henvises der til de klinikker og dyrlæger, der har døgnvagt.

Besøg i hjemmet ?
Har du en hund eller kat, som hader at komme til dyrlægen.
Det kan også være at der er en anden grund til at et dyrlægebesøg er besværligt eller umuligt, så kommer Helene gerne hjem til jer.

© foto og interview Steen Jensen

Dyrlæge Ahlman

13. april 2022: Den 6. april 2022 åbnede der en ny dyrlægepraksis her i Tårup området. Det er den...

Vi finder altid en løsning

31. marts 2022: Virksomhedsportræt: Østfyns slamsugning og rørspuling Den første april 2019 købte...

Ole og SuperBrugsen

Den bedste SuperBrugs på Fyn og blandt de 6-7 bedste SuperBrugser i Danmark - målt i...

En verden af design

Den 13. november 2020: Langt ude på Vormarkallé finder vi en kreativ pige, der har etableret sin...

Tårup Vognmandsforretning...

I Tårup har vi en topmoderne landsdækkende, veldrevet og familiejet vognmandsforretning, med...

Fyrtårnet på skolen i Frørup

09. november 2018: Tårupportalen tog i dag sammen med Inger Mechlenburg fra Frørup Landsbyråd, på...

Massage & Velvære i Tårup

05. maj 2018: Boie Jensen (41), Bækvej 9 i Tårup har nu drevet en klinik, der tilbyder fysiurgisk...

Her er det dig der...

15. marts 2018 Inger Mechlenburg og Tårupportalens redaktør mødte i dag direktør Jesper Hansen i...

Haulund & Bakkegaard Landbrug

13. februar 2017 Portræt af to brødre, to gårde og et stærkt arbejds- og familiefællesskab...

Ung iværksætter i Frørup

05. februar 2017 Tårupportalen tog sammen med Inger Mechlenburg fra Frørup Landsbyråd på...

Fra Mosevej ud i verden...

Brugt malkeudstyr fra Mosevej i Tårup. På Mosevej 6 i Tårup finder Tårupportalen en lille driftig...

Kulinariske Kildegaarden

28. juni 2016 Tårup portalen har sammen med Inger Mechlenburg, Frørup landsbyråd, været på besøg...

Besøg på Frørup Savværk og...

14. april 2016 Tårup portalen har sammen med Inger Mechlenburg, Frørup landsbyråd, været på besøg...

5 års fødselsdag i Galleri...

Søndag den 25. oktober 2015 var der 5 års fødselsdag i Galleri Kiel Ratzow - Glaskunst og Smykker....

Frederikshøj - Bed &...

Tårup portalen har sammen med Inger Mechlenburg, Frørup landsbyråd, været på besøg hos en af...

Stald Kjærgården

Stald Kjærgården. Tina & René hedder vi og det er os fra Kjærgården. Ejendommen som ligger så...