Tirsdag den 02. september 2014
havde en gruppe Tårup-borgere tilmeldt sig en aften hos Tenax Sild i Nyborg.
Det blev en rigtig hyggelig og informativ aften, hvor Tenax Sild viste fabrikken frem og fortalte om produktionen. Afslutningen på aftenen var et veldækket sildebord, hvor man kunne smage på specialiteterne - og konstatere at Tenax Sild leverer Danmarks bedste sild.
Direktøren på Tenax Sild Michael Pedersen fortalte om produktionen og hans kone Dorrit Pedersen havde sørget for det flotte sildebord. Undervejs hilste Tårup-borgerne på grundlæggeren af Tenax Sild - Micheals far - Jørgen Pedersen - i daglig tale Jørgen "Sild".
Tårup Portalens udsendte Arne Nielsen var med på Tenax Sild og fik nogle gode billeder fra aftenen til Portalens Bakspejl:


© Foto Arne Nielsen











