3. december 2021:
Fredag aften fik vi på flere måder - ikke helt uventet - gæster i Tårup Forsamlingshus.
"Gæsterne" - alias Christian Juncker og Jonas Breum - som på deres "Gæsterne Kommer Tour 2021" havde afsat en aften til at besøge Tårup - igen.
De øvrige gæster var kommet forventningsfulde fra nær og fjern - og fyldte godt op i forsamlingshuset.
Rammen for koncerten indeholdt også en lækker Tapas menu - skabt af familierne Bilde og Eriksen - som blev starten på en dejlig aften.
Familierne Bilde og Eriksen på arbejde i forsamlingshusets køkken.
Efter velkomsten af Henrik Kragh - Tårups dygtige koncertarrangør - blev alle slags gæster budt til bords, med start i den flotte Tapas buffet.
Svært at vælge, men heldigvis kunne gæsterne - efter behov - gå flere gange til buffeten.
I slutningen af spisningen tog Christian Juncker og Jonas Breum over og gav en fantastisk flot og medrivende koncert.
Både med fælles musik og med deres egne numre.
husk at slå lyden til: Gæsterne kommer: "De største er de små"
- og helt selvfølgelig gav de også: ”I mørket er der ingen der skal sidde alene”
© foto Svend Aage Bilde og Steen Jensen