31. december 2021.
Nytårsaftensdag kl. 9, trodsede 24 gæve vikinger den silende regn, hvor vi var samlet på Kongshøj strand for at ønske hinanden et godt Nytår.
Af de 24 var der 4 børn og 5 voksne som ikke var i vandet. Resten var ægte vikinger, for 2 af dem var det første gang de var i vandet som vinterbadere.
Arne og Chrispin havde efter aftale med strandfogeden, fået lov til at tænde bål i et bålfad.
Da alle havde fået tøj på, var der boblende vin og kransekage og cantucci til alle. Det var meget festligt og hyggeligt. Måske noget der kan gå hen og blive en tradition.
Godt nytår Lotte
Men hvad skete der så?
Knap nok var den sidste champagne drukket og gløderne slukket, før det næste hold vikinger kom til Kongshøj Strand.
Det var helårsbaderne der var dukket op. Som Oda skriver: Vi er jo et par kvinder (Linda, Gitte og Oda) som bader næsten hverdag hele året, idag var det årets sidste bad, og vi havde en gæstebader med.
© foto Oda, Arne Nielsen og Helga Marie Nordby