Onsdag den 12. maj gik turen til Glorup gods og slotspark.
Vi var 12 med på turen og Jesper var en vidende og god fortæller og guide. Han fortalte om slottets historie gennem tiderne.
Slottet blev opført i 1590 som en firefløjet renæssancegård. I 1765 blev det ombygget til et barokslot af den franske arkitekt Nicolas Henri Jardin.
H.C. Andersen opholdt sig meget på godset fra 1840 til 1860. Vi gik gennem parken hvor der er mange eksotiske træer og buske. Bl.a. Rhododendron som først springer helt ud om 2-3 uger (blev vi enige om).
H.C. Andersen skrev i et brev: ”Det er just et ophold efter min smag, det er et slot i ganske italiensk stil, og med en have som engelske parker”.
Vi nød også vores ophold i parken. Derfra gik vi videre ad en markvej til Rygård og tilbage til slottet gennem Dyrehaven. I alt ca. 8 km.
Derefter ventede den bestilte kaffe hos ”Kronen”. En fin butik med brugskunst, planter, kaffe, the, vin og en hel masse andet. Kronen ligger på Glorupvej 9 ikke langt fra slottet. Begrænset åbningstid men et besøg værd.
En god afslutning for vores tur.
Hilsen Lotte