12. november 2019:
Er vi de gamle unge eller de unge gamle?
Skuespiller Agnethe Bjørn og pianist Lisbeth Sylvest tog os med på en musikalsk rejse i Frørup Forsamlingshus, hvor de på en uhøjtidelig måde kom rundt om spørgsmålet.
Det blev en stor og fin oplevelse med dejlige sange, gruk, digte og musik. Her var vel udvalgte bud på et svar fra bl.a. Benny Andersen, Poul Henningsen, Jeppe Aakjær, Piet Hein og Søren Kierkegaard, flot formidlet af Agnethe Bjørn gennem sang og fortælling og med Lisbeth Sylvest ved klaveret.
Traditionen tro serverede komitéen for Tårup-Frørup Seniorklub hjemmebagte boller og æblekage til kaffen i pausen i den musikalske rejse.
Mange tak for en god eftermiddag i Seniorklubben, hvor vi også fik stof til uhøjtidelig eftertanke med os hjem.
Er vi de gamle unge eller de unge gamle? Agnethe Bjørn er på vej med sit bud herpå.
Fint musikalsk samspil mellem Agnethe og Lisbeth
Opmærksomme tilhørere
Flot sang og musik - gennem udtryksfuld formidling.
© foto og reportage Steen Jensen