07. november 2019:
Leif "Romsø" Hansen gæstede torsdag aften Tårup Foredragsforening med et spændende foredrag om øen Romsø nordøst for Kerteminde i Storebælt. Tilnavnet "Romsø" har Leif - der bestemt må være en legende i Kerteminde - erhvervet sig gennem de 35 år han har sejlet postruten mellem Romsø og Kerteminde. Hvoraf han samtidig har boet på øen i 20 år sammen med sin kone.
Leif fortalte sit livs historie, medrivende, vidende og med et glimt i øjet. Det var en beretning om årets gang på Romsø, om samspillet med naturen og dyrelivet, og det var også en personlig fortælling om at være to mennesker alene på en ø. Om de stille dage øen og om højdramatiske situationer der måtte klares undervejs.
Efter kaffen og Dagmartærten svarede Leif beredvilligt på spørgsmål fra salen, og vi blev klogere på begrebet økuller og hvordan man mentalt kommer gennem de 5 isvintre, hvor Romsø var isoleret i perioden.
En rigtig interessant og indholdsrig aften i Tårup Foredragsforening.
Leif og Romsø
Godt 60 forventningsfulde tilhørere fra nær og fjern havde fundet vej til Tårup Forsamlingshus for at høre Leif "Romsø" Hansen fortælle.
Leif om samspil med dyrelivet og hans kone
Om højdramatiske hændelser omkring Romsø
Om de tre både Leif har bygget
Leif fortalte sit livs historie, medrivende, vidende og med et glimt i øjet...
© Foto og reportage Steen Jensen