20. september 2019:
Fredag eftermiddag holdt de Åbent hus på 4kløverskolen i Frørup. Anledningen var at en større tiltrængt ombygning der har stået på gennem længere tid, nu er færdig.
Rigtig mange var mødt op for at fejre skolen - her var både tidligere lærere og medarbejdere, gamle elever, naboer, politikere - sammen med skolens elever og lærere.
Når man kommer som gæst på 4kløverskolen i Frørup, fornemmer man straks den glæde og begejstring der er for skolen hos elever og lærere. Her har vi en god skole, som vi har grund til at være stolte af.
Stort tillykke med den gennemførte ombygning. Vi glæder os til at høre om alt det spændende der sker på skolen.
Velkommen til Åbent hus på 4kløverskolen i Frørup - afdelingsleder Eva Nielsen er klar til åbningsceremonien.
Borgmester Kenneth Muhs og Freja fra 2.f havde fået til opgave i fællesskab at klippe den røde snor over til den nye skole.
Som her ses hånd i hånd på vej til at løse opgaven.
Eva førte an i nedtællingen og den røde snor blev klippet over.
- og så var der Åbent hus på skolen i Frørup.
Blandt gæsterne var illustrator Anne Pedersen, Frørup som netop har udført et vægmaleri i skolens aula.
Eva byder velkommen til børn og voksne og startede med en fællessang:
Klassen
Morgensang - Marie Key Band
En plus en er altid to.
Når man er ked af det kan venner være go’.
Dag for dag og år for år.
Vi se i morgen og vi sås jo oss’ i går.
Opp’ på himlen hænger solen.
Nede under jorden er det mørkt.
Midt i mellem går vi sammen,
og hopper op og ned til vi bli’r størr’.
For vi er klassen, de bedste børn i by’n.
Klassen de bedste børn i by’n.
Husker du den første ug’?
Vi kendte ikk’ hinanden, med det gør vi nu.
Siger fra og siger til,
og finder ud af hvad vi kan og hvad vi vil.
Opp’ på himlen hænger solen.
Nede under jorden er det mørkt.
Midt i mellem går vi sammen,
og hopper op og ned til vi bli’r størr’.
For vi er klassen, de bedste børn i by’n.
Klassen de bedste børn i by’n.
For vi er klassen, de bedste børn i by’n.
Klassen de bedste børn i by’n.
Du er dig og jeg er mig,
og vi skal følge samme vej,
igennem vores skole-hurlumhej
Hør selv: Klassen - morgensang af Maria Key Band Frørup Skole den 20. september 2019 (husk at slå lyden til)
Nogle af medarbejderne, der har taget et ekstra stort slæb i forbindelse med ombygningen, blev velfortjent hædret.
Rosende ord til skolen fra borgmester Kenneth Muhs.
Inden fællessangen: Vi vil ha' voksne der griner - musik og tekst af Martin Pedersen
Vi vil ha’ voksne der griner,
som græskar der flækker på tværs.
Søde som små appelsiner,
der koster to femoghalvfjerds.
Men dem der er sure som citroner,
de kan gå hjem og tælle deres kroner.
Måske har de flere millioner,
måske har de slet ikke fler’.
Det rager os en fjer.
Vi vil ikke ha’ dem her!
Vi vil ha’ voksne der pjatter,
ja mere end femogfirs børn.
Munden skal boble af latter,
og brumme helt lissom en bjørn.
Men dem der er sure som citroner,
de kan gå hjem og tælle deres kroner.
Måske har de flere millioner,
måske har de slet ikke fler’.
Det rager os en fjer.
Vi vil ikke ha’ dem her!
Vi vil ha’ voksne med ører,
så store som en elefant.
Alt hvad vi si’r vil de høre,
ja både for alvor og fjant.
Men dem der er sure som citroner,
de kan gå hjem og tælle deres kroner.
Måske har de flere millioner,
måske har de slet ikke fler’.
Det rager os en fjer.
Vi vil ikke ha’ dem her!
Vi vil ha’ voksne der synger,
de sange, vi alle kan li’.
Loftet det swinger og gynger,
vi synger med vindstyrke ti.
Men dem der er sure som citroner,
de kan gå hjem og tælle deres kroner.
Måske har de flere millioner,
måske har de slet ikke fler’.
Det rager os en fjer.
Vi vil ikke ha’ dem her!
Hør selv: Vi vil ha voksne der griner Frørup Skole den 20. september 2019 (husk at slå lyden til)
Anne Pedersens meget flotte vægmaleri blev straks taget i brug.
Vægmaleriets grundtanke er - udviklingstræet - kig forbi skolen og se det selv.
Efter fællessang og taler, var der mulighed for at møde eleverne i fuld sving rundt omkring på skolen. Senere var der is til alle børnene og kaffe og kage til de voksne. En rigtig flot Åbent hus dag på 4kløverskolen i Frørup.
Vægmaleriet
Hvordan fik Frørup Landsbyråd ideen til et vægmaleri
I 2017 afholdt nogle medlemmer fra Frørup og nogle fra Tårup Landsbyråd et møde, hvor vi diskuterede, hvordan vi kunne få etableret kunst i det offentlige rum i vores lokalområde. Vi drøftede forskellige ideer, bl.a. en skulpturpark. I Frørup Landsbyråd blev vi dog enige om, at et værk på 4kløverskolen i Frørup ville være oplagt, idet mange børn og voksne har deres daglige gang på skolen og på den måde få glæde af et maleri eller en skulptur. Vi tog udgangspunkt i, at værket skulle udføres af den lokale illustrator Anne Pedersen http://www.annepedersen.dk, som er kendt for at illustrere og også selv skrive børnebøger. Dels passer Annes tegneunivers godt til en skole, og dels er Anne en anerkendt illustrator, som har modtaget flere arbejdslegater og priser for sit arbejde.
Baggrunden for billedet
I forbindelse med at 4kløverskolen i Frørup skulle renoveres var det oplagt at tænke udsmykning med ind i projektet. Først havde vi møder med skoleleder Eva Nielsen og drøftede ideen om et udendørs gavlmaleri, men det kunne vi fra kommunen ikke opnå tilladelse til. Så fik Eva den gode ide at flytte maleriet indendørs til trappeopgangen ved skolens aula. Da trappeopgangen og aulaen er et område, hvor alt fælles aktivitet foregår på skolen, kunne det være prikken over i’et at få et stort vægmaleri, som kan ses fra alle vinkler, når man står i aulaen, for eksempel til morgensang.
Sponsorer
Projektet er finansieret af midler fra Frørup Andelskasse, Nordea Fonden, Albanifonden og Nyborg Kommune.
Indvielse
Vægmaleriet bliver indviet til Åbent Hus på 4kløverskolen i Frørup d. 20.september. Værket er skabt af illustrator Anne Pedersen, Frørup. Anne har haft særdeles travlt med at få værket færdiggjort inden Åbent Hus. Børnene på skolen har ofte været forbi for at se, hvor langt, hun var nået. Og det har været tydeligt, at de har syntes, at det var spændende at følge med i.
© Foto Steen Jensen - tekst Inger Mechlenburg / Steen Jensen