21. marts 2018:
Tårup Foredrags Forening sluttede sæsonen af med fællesspisning, generalforsamling og et foredrag om de Østfynske herregårde - det hele foregik i Tårup Forsamlingshus.
Generalforsamlingen blev klaret umiddelbart efter at den stegte flæsk og persillesovs var indtaget af forsamlingen - der var genvalg og klapsalver til dem der var på valg. Tårup Foredragsforening er klar til en ny sæson.
Herregårdene ligger tæt på Østfyn, og det har de gjort siden middelalderen, hvor de fleste er nævnt første gang. Rasmus Agertoft tog os med på en spændende rejse gennem Danmarks historien set fra de Østfynske herregårde. Vi kom forbi dem alle - Holckenhavn før og nu - Hesselagergaard - Broholm - Glorup - Hellerup osv.
Rasmus Agertoft er en god og levende fortæller. Rasmus Agertoft er cand.mag. i litteraturvidenskab og historisk konsulent i Rundetaarn.
En interessant aften i Tårup Foredragsforening, hvor alle blev lidt klogere på historien om Østfynske herregårde..
Før den stegte flæsk og generalforsamlingen
Rasmus Agertoft om Lykkesholm...
De Østfynske herregårde.
Rasmus Agertoft - en spændende fortæller
Køkkenet melder klar til kaffepausen...
© foto og reportage Erik Nilsson