Familiedag under Egen 2015
Vejret var ikke særligt indbydende, regn og torden prægede morgenen, men solen brød igennem ved 10 tiden, hvor vi samledes til en hyggelig dag under Egen.
Pga. vejret fik vi mulighed for at trække indenfor i det nyistandsatte frysehus, her foregik den kreative del af dagen. Mælkekartoner og papruller blev dekoreret, strandsten i forskellige størrelser og faconer blev brugt til at male, lime sammen og der var mange ideer og mange fine farvede sten da dagen endte.
Græsplænen under Egen blev anlagt til racerbane, børnene fik tid til at testkøre banen før de gældende ræs blev igangsat. Vinderne af ræset blev præmieret, sponsoreret af Munck Gruppen, Nyborg.
Birgitte Cordes og hesten Kvika, lagde vejen forbi, det blev til nogle trækketure med børn på ryggen.
Den årlige kagekonkurrence blev i regn flyttet til frysehuset, med fælles hjælp blev borde ryddet for den kreative del og gjort klar til kaffe og kage. Der var fire lækre kager, vinderne blev Matilde, Freja og Gitte Pilegård. Den Gyldne Kageske er endnu en gang prydet med deres navne.
Forsamlingshusets venner sørgede for kaffe, the, sodavand og øl. Samt pølser og brød. Et samarbejde vi er rigtig glade for.
Sodavand rystes…
Lisbeth & Michael, Lisette & Benjamin, Marlene & Jesper.
© foto Jesper Koldsø for Tårup portalen