Søndag den 22. marts 2015 var der foredrag i Forsamlingshuset med Bent Jensen efter forårsgudstjenesten i Tårup Kirke.
Det var et virkelig spændende foredrag, hvor Bent Jensen overordnet fortalte om de forhold, han og medarbejdere har beskæftiget sig med i værket Ulve, får og vogtere på Center for Koldkrigsforskning.
Center for Koldkrigsforskning blev oprettet ved en folketingsbevilling og eksisterede fra 2007-2010. Centrets opgave var ifølge opgavebeskrivelsen at udføre "en fri og bred forsknings- og formidlingsindsats vedrørende Danmark under Den Kolde Krig." Især skulle der fokuseres på de kulturelle aspekter, så som meningsdannelse, kulturel påvirkning og kulturkamp.
Menighedsrådet havde arrangeret.