- fra Tårup Landsbybibliotek.
Månedens bog hedder i denne måned bøger, idet der er tale om næsten alle Agatha Christies kriminalromaner, nemlig 36 styks ! De fleste kender nok til A.C.`s krimier fra fjernsynet, enten med den belgiske mesterdetektiv Hercule Poirot , hvis ”små grå” løser alle problemer, eller med den skarpsindige gammeljomfru Miss Marple. Selvom bøgerne er ved at være gamle synes jeg stadig at de holder. Det er meget intelligente romaner, og det bedste er at man i løbet af romanen får alle de oplysninger man skal bruge for at løse mysteriet. Det værste er at det sjældent lykkes, i hvert fald for mig !! Men jeg læser dem med stor fornøjelse alligevel.
Da der er 36 bøger er der ikke plads under C, så bøgerne står på den nederste, fjerneste hylde.
Det er mit indtryk at der stadig er godt gang i udlånet, og jeg får jævnligt nye bøger. Og dem ville der ikke være plads til hvis der ikke også blev udlånt en del. Hvis man har lyst til at komme i gang med at låne bøger, kan man ringe til mig på 22329989 og få koden til indgangen ved forsamlingshusets kælder.
God fornøjelse
Sven-Erik