Stor julegave fra Danske Bank til Kongshøj-spejderne ved Ørbæk
Varm kakao, pebernødder, æbleskiver, tombola, hjemmelavede nisser og sagte julemusik udgjorde sammen med et mylder af julestemte børn og unge den perfekte kulisse for Kongshøj-spejdernes årlige julemarked i Præstenskoven ved Ørbæk. Det forhindrede dog på ingen måde julestemningen i at stige anseligt, da filialdirektør for Danske Bank i Nyborg, Jørgen Rosengaard, ankom medbringende en donation på hele 17.500 kr til spejderne. Jørgen Rosengaard bragte i sin tale samtidig stor ros og anerkendelse med til foreningens frivillige for deres store og værdifulde arbejde, som er til så stor og synlig glæde for medlemmerne og ikke mindst børnene.Den store julegave, som er givet af Danske Banks Fyns Fond, skal omsættes til et stort samlingstelt, som kan huse hele spejdergruppen, når de er på tur. Derudover skal der indkøbes nye patruljetelte, som til sommer får deres ilddåb, når de store spejdere rejser til den finske ødemark.
© foto og reportage Morten Fischer Mortensen