Søndag d. 4. november er der landsindsamling for Dansk Flygtningehjælp.
Vi har mange trofaste indsamlere i de tre distrikter i kommunen, men kan godt bruge flere for at dække de ruter med flest indbyggere. Herunder i Ørbæk og navnlig i Ullerslev.
Hans Schrøder-Hansen fra Tårup har ansvaret for indsamlingen i hele kommunen og i selve Nyborg. Michael Gertsen er koordinator i Ørbæk og Malina Tranberg i Ullerslev. Dette trekløver har stået for landsindsamlingen gennem flere år.
De penge, der samles ind, bliver brugt til at hjælpe i nærområderne. De gør det muligt for Dansk Flygtningehjælp, at sætte hurtigt og effektivt ind, når katastrofen rammer et nyt sted, og mennesker akut får brug for hjælp. Det skete for eksempel sidste år, da omkring 700.000 rohingyaere måtte flygte fra brutale overgreb i Myanmar.
Vi håber på, at flere Østfynboere vil afse tre timer til indsamlingen 4. november. Det er alt, hvad det kræves for at gøre en livsvigtig forskel for verdens mest udsatte mennesker.
Tilmeldingen foregår nemmest via nettet på : www.flygtning.dk
Venlig hilsen
Michael Gertsen
Brandgaden, Tårup