11. september 2018:
Hver eneste plet af Danmark er affotograferet fra alle fire verdenshjørner med såkaldte skråfotos.
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet har i dag gjort 1,3 millioner skråfotos af hele Danmark tilgængelige, så alle kan få fat i dem, hvis man ønsker det.
Hvad er et skråfoto?
Skråfotos er flyfotos, som afbilder jordoverfladen ”set skråt ovenfra”, så man kan se facader på bygninger mv. fra alle fire verdenshjørner.
I alt er der taget 1,3 millioner skråfotos for at dække hele Danmark.
Fotografering og produktion af skråfotos har stået på i 2017 og 2018. Der vil blive indsamlet et nyt sæt skråfotos i 2019.
Luftfotos er derimod taget i en lodret vinkel og anvendes typisk til brug i forhold til kortlægnings- og planlægningsformål.
Har du nogensinde overvejet, hvordan dit hjem ser ud set skråt fra oven?