Hos glasmageren i Tårup kan små og store fremstille deres eget glas-relief alle onsdage i juli måned.
Stine Kiel Ratzow fortæller: ”Det er nu 5. sommer, at jeg afholder workshops i glas, hvor hele familien kan deltage. Det går i al sin enkelthed ud på, at børn og voksne, sammen eller hver især, fremstiller et glasrelief/glasbillede på ca. 2 timer. Der arbejdes med glasstykker og glaspulver i alle mulige farver som sættes på en klar glasplade til et motiv. Jeg har lavet forskellige motiver til at gå ud fra, da det nogle gange kan være svært at finde på, og så løber tiden jo. Men de kreative kan sagtens arbejde med eget motiv”.
Stine fortæller videre: ”Det plejer at være virkelig hyggeligt! Børn og voksne er så stolte af deres resultater, det er så skønt at se! Jeg har haft så mange søde børn, unge, forældre, bedsteforældre og andre voksne igennem. Også drenge, som ved ankomst var noget forbeholdne, men som efter bare 10 min var helt opslugte af processen. Vi arbejder jo med værktøj, og det taler til drenge, der kan lide at bruge deres hænder. Hvis børnene har brug for en pause, er der også plads til fri leg i haven”.
Børn fra 4 år er velkomne til at deltage dog i et samarbejde med en voksen, og børn fra 11 år kan arbejde på egen hånd selvfølgelig med vejledning fra Stine.
Det koster kun 150,- pr. relief der fremstilles, ikke nogen yderligere udgift.
For at fejre workshops´enes 5 års jubilæum, vil deltagere på dagen få 10 % rabat ved køb af værker eller smykker i værkstedsbutikken
Yderligere info kan ses på hjemmesiden www.kielratzow.dk.
Tilmelding forgår på tlf: 25317679
Adressen er: Bækvej 3, Tårup, 5871 Frørup