Kom til Grillaften under Egen onsdag den 13. juni og se samtidig de nyplantede og blomstrende uægte jasmin Tårup Landsbyråd har plantet, som baggrundstæppe for aktiviteterne på vort fællesområde i hjertet af Tårup.
Den uægte jasmin har sit danske navn efter blomsternes duft, som minder om duften af den ægte jasmin. Et andet dansk navn er pibeved, der hentyder til, at de unge grene efter fjernelse af marven kan anvendes som piberør.
De fleste uægte Jasminer er duftende og blomstrer i juni-juli. Blomsterne kan være fra små enkelte til store dobbelte. Uægte Jasmin er løvfældende buske, med tæt vækst. De højeste arter kan blive op til 4 meter høje.
Ved Grillhytten har vi både enkelt og dobbelt blomstrende buske oplyser Paul Dyekjær, der har indkøbt, plantet og flittigt vandet de nye buske.
Så meget om vore nye buske og tilbage til onsdag aften i Grillhytten:
Vi mødes i grillhytten, ”Under Egen” Kl. 18.00, hvor der er tændt op.
Medbring egen mad og drikke og hyg dig med børn og voksne fra nabolaget. -
Tilmelding ikke nødvendig.
Under Egen
Birgit og Karsten Mengel
29252954
© foto Steen Jensen