25. februar 2018
Orientering til forbrugerne i Frørup Vandværk
Der har været lukket for vandet i morges fra 07:30 - 09:00 p.g.a. en defekt transformer, der leverer strøm til pumperne. Teknikerne arbejder på sagen og fejlen forventes udbedret i løbet af i morgen.
Indtil da forsynes Frørup med vand via nødforsyningen fra Ørbæk vandværk. Der kan forekomme mindre tryk på vandet end sædvanligt.
Om fund af Chloridazon Desphenyl i boring 3
Da der blev konstateret Chloridazon Desphenyl i boring 3 blev den lukket. Vi benytter vand fra Ørbæk eller boring 2 som ikke har fund af giftstoffet. Dette betyder at der er ikke blevet ledt vand ud til forbrugerne efter at giftstoffet er konstateret.
Der følger mere information i næste uge, både her på portalen og i form af et informationsblad.
Hvis man på nuværende tidspunkt har spørgsmål som ikke kan vente er man velkommen til at tage kontakt til formanden for vandværket.
Venlig hilsen
Bestyrelsen
Frørup Vandværk