3. august 2017:
Det summer af af liv, snak og kreativitet, når Kreativ Klub mødes torsdag aften på 4kløverskolen i Frørup.
Kreativ Klub - hvad er nu det for en størrelse?
En gruppe aktive kvinder - i øjeblikket ca. 30 - fra Frørup, Tårup og omegn mødes hver torsdag i ulige uger (- uge 7 og helligdage) på 4kløverskolen fra kl. 19 - 22, med kreativtet og samvær, som det væsentlige at være fælles om.
Nogle strikker, nogle hækler, nogle maler sten og nogle snakker bare. Klubben har eksisteret i godt 2 år. De mødes ca. 15 - 20 medlemmer hver gang.
I Kreativ klub er der ikke mødepligt, man kommer bare, når man har lyst til samværet. Det koster ikke noget at være med, du medbringer selv kaffen og har du bagt en kage er du velkommen til at tage den med.
Nye medlemmer kan melde sig til hos Marianne Pedersen tlf. 5176 8205, der koordinerer Kreativ Klubs aktiviteter.
Alle er meget velkomne til at være med - måske det også var noget for dig?
-
Redaktionen ønsker Kreativ Klub hjertelig velkommen på Tårupportalen
© foto og reportage Steen Jensen