Den 1. september 2016
Repræsentanter for Tårup Landsbyråd deltog den 1. september i et dialogmøde med udvalget for Teknik og Miljø, om udskiftning/opsætning af nye byporte i Nyborg Kommune.
Byportene i Nyborg Kommune trænger til udskiftning, og samtidig er der kommet nye regler for opsætning af dem.
Udvalget for Teknik- og Miljø har derfor ønsket, at afholde et dialogmøde med interessenter - herunder landsbyrådene - om de nye byporte - og hvor gode ideer og forslag til de nye byporte med skilte er velkomne.
Skiltene markerer ikke kun en bymæssig bebyggelse med hastighedsbegrænsning – men også en velkomst til byen og landsbyen. 
Ingen af de nuværende byzonetavler placeret i byporte er placeret i denne højde.
På mødet var der en overvejende positiv tilkendegivelse for opstilling af nye byporte i kommunen, men da en hel del af kommunens landsbyråd ikke deltog i mødet, blev mødets konklusion på foranledning af udvalgsformanden Per Jespersen, at der udsendes et mindre spørgeskema, således at alle landsbyråd har mulighed for at tilkendegive deres holdning.
Efterfølgende vil Teknik og Miljø indkalde til et nyt og mere konkretiserende møde med interessenterne.
I Tårup har vi i øjeblikket ingen byporte, men alene byzonetavler. 

