Lørdag den 13. august 2016
Igen i år, holder vi Familiedag Under Egen, for alle familier i Tårup og omegn. I år gør vi det lidt anderledes, da vi først starter kl. 14.
Vi starter med en af vores dejlige, lækre og helt uundværlige traditioner - nemlig Kagekonkurrencen! Som altid er præmien et helt år, hvor man kan have vandrepokalen: "Den Gyldne Kageske" til pynt!
Derefter er der forskellige aktiviteter for store og små. Hvad det er, er en overraskelse, MEN! Vi kan godt afsløre at det bliver sjovt og hyggeligt!!!!
Vi slutter af med fællesspisning, hvor hver familie medbringer sin egen mad. Der bliver tændt op i bålhytten, så der er mulighed for at grille sit medbragte kød. Der vil være salg fra Forsamlingshusets Venner, af drikkelse til favorable priser!
Der er ikke tilmelding, man møder bare op og alle er meget velkomne!
Det koster 25 kr. pr. barn at deltage.
Vi ses!
Med Venlig Hilsen Lisette og Benjamin, Michael og Lisbeth, Jesper og Marlene og alle vores børn!