Fødselsdag hos glaskunstneren i Tårup.
I anledning af 5 års fødselsdag holder vi Åbent Hus søndag d. 25. okt. kl. 14-17 med: Gode fødselsdagstilbud, lodtrækning om et gavekort til butikken, lidt til ganen og musik indendøre i privaten.
5 år er gået siden ”Kiel Ratzow, Glaskunst & Smykker” åbnede døren op til den hyggelige værkstedsbutik med eget håndlavet glaskunst, beliggende på Bækvej 3 i Tårup by, syd for Nyborg. Kiel Ratzow er også fast udstiller hos Tinga Tango i Nyborg, særlig kendt for de små sjove glasfugle.
Sortimentet er løbende blevet udvidet og dækker nu et bredt udvalg af smykker med glas, finurlige figurer unikke skåle og fade samt fyrfadsstager. Der er smukke glasværker til at udsmykke hjemmet med og gode gaveidéer til ethvert budget. Butikken er gennem årene blevet godt besøgt af kunder fra nærområdet, men også fra resten af landet og turister fra hele verden, som er kørt til Tårup for at se og købe håndlavet dansk glaskunst.
Glassets glade farver, figurernes sjove udtryk, det gedigne håndværk og ikke mindst den personlige betjening, hvor der gerne fortælles om fremstillingen, gør det til en oplevelse at komme på besøg i Tårup.
Det bliver en festlig dag, hvor alle er velkomne og Stine og Nicolai glæder sig til at se jer.