Mødestedet - Tårup Forsamlingshus
Mangler du et sted at mødes med dine venner?
Ønsker du at møde nogle af de lokale?
Mangler du inspiration til juledekorationerne eller julepynten?
Eller vil du gerne finde nogle til at spille lidt kort eller andet spil med? ja, eller måske noget helt andet?
Så er muligheden der nu i forsamlingshusets lille sal.
Bestyrelsen vil som et forsøg, holde åbent i Forsamlingshusets lille sal, for at se om der er behov for at have et mødested i Tårup, her gennem vinteren.
Rammerne tilpasser vi sammen.
Der vil som udgangspunkt være åbent fra kl. 14 til 21.30 den 9. og 17. december og igen i januar den 7. 14. og 21.
Køkkenet er lukket, så kaffen og koppen, eller hvad du ellers vil indtage/benytte, medbringer du hjemmefra.
Mange julehilsner fra bestyrelsen for Forsamlingshuset.