Den 11. august 2023:
Åbne døre
Kirsten Thilsing Hansen og Stine Kiel Ratzow fra Tårup deltager begge i arrangementet “Åbne Døre” i Nyborg og omegn.
Festlighederne begynder med en fernisering af de deltagende kunstnere i “Anders Draghes Gård” d.18. aug. kl. 16-20.
Denne udstilling fortsætter lørdag og søndag kl. 12-16
Søndag d. 20. åbner kunstnerne deres værksteder, atelierer og gallerier for publikum kl. 10-16.
I Tårup kan man opleve:
Musisk Værksted ved Kirsten på Boholtvej 9A,
Og Galleri Kiel Ratzow ved Stine på Bækvej 3
Kirsten fortæller:
Jeg arbejder med maleri i acryl og collage
Motiverne afhænger af hvad der optager mig og inspirerer mig på forskellige tidspunkter af mit liv
Naturen omkring mig er dog altid inspirerende for mig
Desuden arbejder jeg med stentøjskeramik
Jeg arbejder med drejede og modellerede emner hvor der eksperimenteres med form og glasur
Stine fortæller:
“Jeg er skulptør og smykkekunstner og arbejder med støbninger i glas, bronze og sølv.
Min begejstring for tekstur, struktur, kontrast, Grønland og middelalder fornægter sig ikke, og jeg søger til stadighed at bringe det ind i mine skulpturer og smykker.