Den 11. august 2023:
Tårup Dark Sky Park
Invitation til borgermøde
den 7. september 2023, kl. 17.00 – 19.00
i Tårup Forsamlingshus
Tårup Landsbyråd, Nyborg Kommune og arbejdsgruppen ‘Tårup Dark Sky’ inviterer til et borgermøde i Tårup forsamlingshus. Her vil du kunne møde Frederik Ø. Petersen (miljø og teknik); Anne Lysebjerg Hansen (center- & landsbykoordinator); Morten Pihl (dark sky Møn); samt arbejdsgruppen repræsenteret ved Jesper W. Henriksen (initiativtager), og Tobias C. Hinse (astrofysiker, Syddansk Universitet, CS/FKF).
Baggrund for denne invitation er, at vi håber at der i Tårup landsby og nære omegn, kan blive etableret et internationalt anerkendt område, kaldet “Tårup Dark Sky Park”, som geografisk markerer et særligt mørkt landområde, hvor det er muligt at se natte- og stjernehimlen klart og tydeligt. Noget tilsvarende findes allerede på Møn og Nyord (www.darkskyparkmoen.dk) til glæde for lokale borgere og turister.
Tårup og omegn har næsten samme nattemørke kvalitet. Der er et ønske om at bevare nattemørke og dermed en helt unik mulighed for at se og opleve nattemørket og alment velvære for natur, mennesket og dyrelivet. Til mødet vil du kunne høre om, hvad det betyder for folk i landsbyen at bo i et evt. dark sky område og hvilke muligheder det bringer med sig. Arbejdsgruppen håber, at mange vil støtte op om projektet og i første omgang møde talstærkt op til dette vigtige møde.
Det kræver ikke tilmelding at deltage. Mød blot op. Vi serverer en lille forfriskning.
Vel mødt.
Jesper W. Henriksen, Tobias C. Hinse, Anne Lysebjerg Hansen, Frederik Ø. Petersen og Tårup Landsbyråd.
Arbejdsgruppen ‘Tårup Dark Sky’ samarbejder med Kunstrum Fyn
© billedcollage Leon Hulstrøm