Den 23. juni 2023:
Tårupportalen var med til Tårup Vandværks ekstraordinære generalforsamling torsdag aften i Tårup forsamlingshus.
Dagsordenen var sat op således:
Dagsorden:
1 Valg af dirigent.
2 Godkendelse af vedtægtsændringer som foreslået på ordinær generalforsamling.
3 Forslag fra bestyrelsen om overdragelse af Tårup Vandværk til NFS A/S.
Fra NFS deltager direktør Erik Hansen og driftschef Jan Sørensen som vil præsentere NFS og svare på spørgsmål.
4 Eventuelt.
Bestyrelsen motiverede under pkt. 2 en godkendelse af vedtægterne som foreslået på den ordinære generalforsamling og forslaget blev enstemmigt godkendt.
Under pkt. 3 orienterede direktør Erik Hansen NFS om den mulige overtagelse af Tårup Vandværk og bestyrelsen begrundede deres forslag og der var mulighed for uddybende spørgsmål. En efterfølgende tilkendegivende afstemning viste, en enstemmig opbakning til at NFS overtager Tårup Vandværk.
En endelig beslutning om overdragelse af Tårup Vandværk kan i henhold til vedtægterne først endeligt vedtages på en ekstraordinær generalforsamling i august.
Der var i alt ca. 15 deltagere i den ekstraordinære generalforsamling.
Læs i øvrigt bestyrelsens motivering af dagsordenen her
© foto Steen Jensen