Den 4. maj 2023:
Dark Sky Tårup Maj måned 2023
Det er en del tid siden I har hørt nyt fra Dark Sky Tårup. Efter søsætning af ideen at bevare nattemørket, er der stadig lys fra stjernehimmelen at betragte. Når det er natteklart, er der et godt skue. Nu her i foråret er det særligt gunstigt, da luften er forholdsvis, tør og klar, bare at stille sig ud under hvælvet og betragte, hvad man nu ser.
I maj, de lyse nætter starter omkring den 8. maj på Fyn og nattemørket er borte for en stund. Ved 22:00 tiden, i retning med syd, kan man på himmelen se planeterne vandre i rækkefølge fra øst mod vest: Saturn, Mars og Venus. Det er fuldmåne 5. maj og nymåne d. 20. maj, så fra den 18. til 21. maj, vil det således være nogle gode dage at spotte stjerner uden en generende Måne. Her vil Stjernetegnet Tvillingerne med Castor og Pollux vil være dominerende i sydvestlig retning.
Det er godt, også at kunne finde Cassiopeia (Det store W mod nordøst) træk en ret line gennem Castor og Pollux som viser Vej i retningen mod nordøst, til Cassiopeia, på vejen kan men se en klar stjerne Capella. Nordstjernen står og viser altid mod nord, kan findes ved at følge spidsen i W (Cassiopeia) mod nord til Stella Polaris. Eller find Karlsvognens karakteristiske 7 stjerner og forlænge de 2 yderste stjerner i vognen 4 x med samme afstand til Nordstjernen.
Det skal tilføjes at betingelserne er udmærkede til at se stjernerne tydeligt når det er natteklart og mørkt Ca. 3 timer efter solnedgang. Vi har af midler gennem Landsbyrådet fået bevilget et instrument som direkte måler kvaliteten af nattemørket og vi har gjort indledende målinger, som viser, at nogle nætter har været meget lovende grænsende til over middel. Så nyd nattemørket
medens det eksisterer i baghaven eller lige uden for døren.
Hen over sommeren gælder det om at nyde Mælkevejen, som bliver et synligt bånd af stjerner fra Cassiopeia på en line gennem Cassiopeia til Svanen (Nordkorset), med Deneb den første øverste klare Stjerne, efterfulgt af sommertrekantens 3 klare stjerner: Deneb, Vega (Lyren) og Altair (Ørnen).
Sonderinger, om fremadrettede tiltag og dialog med International Dark Sky Association vil også være på agendaen, ligesom målinger af nattemørket til Dark Sky Tårup også vil forsætte sommeren over.
OBS! Stjerne kort kan hentes til mobilen på www.googleplay.com (Sky Map Android)
Link: Stjernehimlen i maj 2023 | STJERNEHIMLEN.INFO
God stjerne Jagt
Jesper W. Henriksen
© foto Lone Athanasakis - se gerne flere af Lones fantastiske billeder på Lathana.dk