12. januar 2023:
To af områdets store virksomheder SuperBrugsen i Ørbæk og Frørup Andelskasse, har fortsat et godt øje på, at det er vigtigt for landsbyerne at kunne kommunikere og formidle.
Både indad til landsbybeboerne med nyheder om hvad der sker, og udad til omverdenen med bosætning for øje, om de mange kvaliteter, som landsbylivet rummer for både små og store.
Det betyder at både SuperBrugsen i Ørbæk og Frørup Andelskasse igen i 2023, støtter udgivelsen af Tårupportalen.
Tusinde tak for det.
Bemærk også: SuperBrugsen i Ørbæk har i forbindelse med at blomsterforretningen Fruens Blomster ophører i Ørbæk, valgt pr. 20. marts 2023 at ansætte Mette Leerberg, der drev Fruens Blomster. Således bliver det fortsat fremover muligt, at købe Mettes fine buketter i Ørbæk.