25. november 2022:
Traditionen tro fejrede vi julens snarlige komme, med en andagt i Tårup Kirke og tænding af byens juletræ på den sidste fredag i november.
Denne dag var det sange fra Højskolesangbogen der var i brug - Vær velkommen - Lille Mesias - Der er noget i luften - Nu tændes tusind julelys. Gode sange og dejlig musik.
Efter andagten var landsbyrådet vært ved gløgg og æbleskiver i Tårup Forsamlingshus, som bestyrelsen velvilligt havde stillet til rådighed.
Godt at få noget varmt at drikke i det kolde og regnfulde novembervejr.
En god tradition er atter på bedste vis, holdt i hævd i Tårup.
© foto Steen Jensen