15. november 2022:
Tårup-Frørup Seniorklub havde inviteret Jørn Folner, Ærø til november måneds foredrags arrangement i Seniorklubben. Titlen på Jørns foredrag var: "Med kort og kompas i det grønlandske fjeld"
- og Bjarne Olsen fra Komitéen kunne byde velkommen til en velbesøgt eftermiddag i Seniorklubben.
Jørn Folner, der er tidligere skovfoged, skytte og friluftslærer, fortalte om hans mange års oplevelser i den grønlandske vildmark. Jørn har rejst over store dele af verden, men den grønlandske natur står stadig hans hjerte nærmest. Stilheden, renheden, faunaen og dyrelivet derude i fjeldet, det er her Jørn med hans egne ord trives allerbedst.
Jørn har været på besøg i den Grønlandske vildmark i 30 år i 6-8 uger ad gangen, hvor han vandrer og lever alene i vildmarken. Jørn har efterhånden erhvervet sig en stor viden og erfaring med, hvordan man bedst overlever her, langt fra alting og uden mulighed for at få kontakt til andre.
Jørn er en spændende og ydmyg fortæller, hvor det hele er selvoplevet og kommer fra hjertet. Hans begejstring for den barske og vilde natur er stor og smittende. Jørn viste under foredraget mange af hans fine lysbilleder fra vildmarken.
Jørn er også meget optaget af bueskydning og arrangerer kurser om dette på Ærø - du kan læse mere om dette på hans website bueskydnings-kursus.dk
Mange tak til Komitéen for et fint arrangement, der blev afsluttet med kaffe og dejligt hjemmebag.
Seniorklubbens næste arrangement er den 10. januar kl. 14:00 i Tårup forsamlingshus, hvor formand for ældreudvalget i Nyborg Kommune Kaj Refslund vil fremlægge ideer og tanker om omsorgen for svækkede ældre i fremtiden i Nyborg kommune.
Hvad må man selv klare med støtte fra familie og venner? - Hvilke fordele er der for borgerne med det nye sundhedshus, og hvordan bliver samspillet med OUH?
Kaffebord og Bankospil (5 kr. per plade) - Pris: 50 kr. samt medbragt sidegevinst.
Bemærk venligst at datoen er ændret til den 10. januar!
© foto og reportage Steen Jensen