21. september 2022:
Onsdag aften var der igen fællesspisning i Tårup Forsamlingshus. Familierne Bilde og Eriksen havde sammen med Tårup Forsamlingshus kreeret en spændende menu med farsbrød, gode salater og hjemmebagt foccasiabrød.
Formand Hanne Dahl kunne byde velkommen til sæsonens første fællesspisning og godt 45 spisende gæster.
Den spændende menu var fint anrettet på et flot tagselvbord - og det gjorde vi så.
Megen hyggelig snak omkring bordene under spisningen
- og dejlig kage til kaffen ovenpå middagen.
En rigtig hyggelig fællesspisning i forsamlingshuset som start på efterårssæsonen.
Deltagerne i fællesspisningen havde også mulighed for at beundre vores flotte forsamlingshus - nu med ny hovedtrappe, nymalede vinduer forneden og nye vinduer foroven. Dejligt at bestyrelsen sætter en ære i at vores forsamlingshus bliver vel vedligeholdt.
© foto Hanne Dahl og Steen Jensen