30. juni 2022:
Forventninger til en koncertoplevelse og et spillested er at det foregår på en bestemt måde. En skole har klasseværelser og er bygget op på en bestemt måde. Slikket i supermarkedet er placeret ved kassen!!
Martin og jeg inspirerede hinanden til at noget må være anderledes - det var helt okay at det var en smule anderledes og det blev det så.
En sti førte gæsterne til en oase med magisk lyd. Forinden bombarderede man sine sanser - smukke blomster, natur, dufte. Balsam for sanserne, balsam for sjælen. Alle skulle føle sig velkomne - det var det primære og ret vigtig for os. Og alle skulle have en oplevelse.
Det kan Tårup - det kan landsbyerne og de mange smukke vilde haver bagved bindingsværket.
Tårup har mange spillesteder ligesom andre landsbyer og har oaser - spillesteder. De er bare ikke klar over det altid eller udnytter det ikke.
Høffding indtog haven på samme måde som i fjor. Under koncerten forsvandt han i sit eget beat - han blev hypnotiseret af solnedgangen - nummeret blev lige 30 sekunder længere fordi han var væk - han nød det kunne vi se.
Gæsterne gav udtryk for benovelse og alt klappede. Lyden drillede efter første nummer men det blev løst af en trofast gæst og en anden tilskuer kunne hjælpe Høffding med et plekter han havde i lommen. Det var som universet hjalp os og det smukke vejr assisterede oplevelsen.
Høffding var i hopla. Bombardement af lyd som kan være svær at beskrive. Elektronisk musik kombineret med dansk lyrik når det er bedst. Wauw!!!
Vært Martin Skauen, Farside Fyn, Kajbjergvej 7 i Tårup
Næste koncert fra Henrik Kragh og Bækvej 9's Stuekoncerter er med Daniel Haselwanter
© foto Farside Fyn og Henrik Kragh - Tekst Henrik Kragh