28. maj 2022:
Nu er der kommet materiale fra den 17. maj 2022, hvor der afholdtes møde om at blive Grøn landsby.
Mødet blev indledt af Mogens Michael Møller, fagchef i bæredygtig udvikling fra Nyborg Kommune. Han melder tilbage på følgende måde:
”Kære deltagere i mødet om Grøn Landsby
Tak fra os for et særdeles spændende arrangement. Vi var meget glade for det store fremmøde og den konstruktive debat. Jeg vedlægger vores præsentationer til orientering.
Vi håber at mødet gav jer en forståelse for, at det ikke er muligt på nuværende tidspunkt at give et præcist svar på, om man kan blive koblet på den kommunale fjernvarme, – men også, at vi arbejder på at skabe et overblik over mulighederne i hele kommunen i den kommende tid.
Samtidig vil vi gentage opfordringen til, at I lokalt undersøger interessen for at være med i en kollektiv varmeløsning. Den afklaring skal finde sted under alle omstændigheder. Hvis interessen er tilstede, behøver I ikke vente på vores planlægning for at gå videre i jeres landsby. Der findes private rådgivere, som tilbyder hjælp til hele processen for etablering af fjernvarme – endda med et ”no cure no pay” princip. Det vil ikke forhindre jer fra at blive en del af NFS, såfremt det viser sig at være en mulighed, men kan koordineres senere i forløbet. Vi henviser gerne til relevant rådgiver.
Vi vil også meget gerne fortsætte den tætte dialog med jer gennem Landsbyrådenes Fællesråd, og foreslår til et nyt møde i slutningen af september i samarbejde med jeres fællesråd”.
Aftenens power points er vedhæftet
Landdistriktsudvalget, LDU var repræsenteret på mødet ved formand Stefan Holm Wilkens. Hans noter er ligeledes vedhæftet.
Tårup var godt repræsenteret med interesserede borgere fra byen og med kommunal politisk repræsentation ved Michael Gertsen.
God læselyst
Med venlig hilsen
Mette Bro Jansen
Formand for Tårup Landsbyråd