09. oktober 2020:
Hermed en lille hilsen og en invitation fra os der går fra ”Under egen” om onsdagen.
Vi har gået mange fine ture on onsdagen. Vi har været gennem Tåruplundeskoven, gennem Øksendrupskoven og hjem over Kongshøj mølle. Vi har gået over Slude strand, langs vandet og hjem over Tårup strandcamping og Lersey alle´. Vi har gået rundt om Vejenlyst, Kirkealle´, og hjem ad Åvej, samt mange andre fine ture. Fælles for dem alle er, at selvom vi er lokale, så oplever og ser vi ting vi ikke har set før. Og snakken går lystigt hele vejen rundt. Vi slutter af med kaffe i bålhytten. Det er et meget hyggeligt fællesskab at være med i. Mænd er også meget velkomne. Vi går fra 5 til 10 km. alt efter hvad vi bliver enige om og har ben til.
Vi har snakket om, at vi kan planlægge ture hvortil vi kører i bil, og gå en tur derfra. På den måde kan vi opleve andre fine steder.
Som det før har været beskrevet her på portalen, vil vi onsdag den 14. oktober gå kl. 9 fra ”Under egen”. Kl. 1030 ender turen ved ”Vejenlyst”, hvor Anders vil vise rundt og fortælle om den aktuelle udstilling. Der er kaffe og ? for 30 kr.
Dem der gerne vil høre Anders fortælle og være med på ”Vejenlyst”, er også velkomne. Der er fine parkeringsmuligheder og indgang til udstillingen inde på gårdspladsen.
Håber at vi ses.
På gruppens vegne
Lotte Nielsen