10. august 2020:
Udvalgsformand Per Jespersen (S) og Søren Svendsen på vegne af Venstre har bedt om en orientering om status på Vej, Park og Naturs udførelse af afdelingens opgaver i Nyborg Kommune, med fokus på såvel opgaver i Nyborg by, som opgaver i centerbyerne Ullerslev og Ørbæk samt i landdistrikterne og landsbyerne.
Orienteringen fik de på Teknik- og Miljøudvalgets møde den 10. august 2020.
Indstillingen til udvalget var at orienteringen tages til efterretning, og der i efteråret 2020 sættes en sag på Teknik- og Miljøudvalget med forslag til justeringer i arbejdsbeskrivelserne – Drift og vedligeholdelse af veje, grønne områder m.v.
Som beslutning tog udvalget orienteringen til efterretning.