I Europa er der mere end 2000 såkaldte LAGere. I Danmark findes der 26 og på Fyn bare to af slagsen. LAG SØM dækker Svendborg, Nyborg og Faaborg-Midtfyn kommuner. LAG står Lokal AktionsGruppe og er en forening, der med en udviklingsstrategi i hånden arbejder inden for to overordnede områder, nemlig jobskabelse og rammevilkår – alt sammen for at udvikle landdistrikterne, øge bosætningen og skabe balance i Danmark og Europa.
I LAG SØM uddeler man årligt omkring 4 millioner kroner, og man har valgt at fokusere særligt på de potentialer, der er indenfor turisme, fødevarer og film og kultur samt i udnyttelse af områdets natur- og kulturværdier. Foreningen kan støtte op til 50% af det samlede budget.
Det er ingen hemmelighed, at man i LAG SØM særligt godt kan lide projekter, der er nytænkende. Projekter der er særlige og unikke. Dem der ikke går i andres fodspor. Foreningen har delt penge ud til gode projekter siden 2015 og har siden da støttet mere end 100 projekter. I kataloget her kan du se eksempler på gode fynske projekter: http://www.lag-soem.dk/~/media/Foundry/Sites/lag-soem/A4Haefte_LAG%20SOEM%20MANK_sider_FINAL.ashx
Det er en 13 mand stor bestyrelse, som består af dels af repræsentanter fra det lokale erhvervs- og foreningsliv, dels lokale borgere og politisk udpegede, der afgør hvilke projekter, der får støtte.
Du kan finde dem og læse meget mere på foreningens hjemmeside og også her finde vej til ansøgningsskemaet: http://www.lag-soem.dk/ . Husk at du altid kan kontakte koordinator Dorthe Toudal Simonsen på
Næste frist er den 07. december 2020.
Indlægget er forfattet af Gitte L. Albjerg, der er borgerrepræsentant og kasserer i LAG SØMs bestyrelse