Grænseforeningen havde sammen med Frørup-Tårup Menighedsråd og Frørup Landsbyråd planlagt en fejring af 100 året for Genforeningen.
Dette arrangement skulle have været afholdt d. 5. juni på Grundlovsdag, men det blev aflyst pga. COVID-19. Arrangementet bliver udsat til næste år med samme program.
Som det eneste sted i Nyborg Kommune, står der en Genforeningssten uger valg-egen i Frørup. Teksten på stenen var helt udvasket og slidt ned. Men den er nu blevet malet op af illustrator Anne Pedersen, Frørup så man igen kan se typografien på Genforeningsstenen og på de to øvrige sten (Grundlovsstenen og stenen til minde om 2. verdenskrigs afslutning).
Nyborg Kommune har givet tilsagn til og støttet optegningen af stenene. Grænseforeningen har planer om at plante en Genforeningsrose ved stenen. Roserne var dog allerede udsolgt to dage efter, de var kommet i handlen. Men vi regner med, at der kommer nye Genforeningsroser i handlen til næste år.
© foto Steen Jensen - tekst Inger Mechlemburg