27. marts 2020:
I dag er det 14 dage siden vi lukkede skolen, og vi har alle skullet øve os på en helt ny virkelighed.
Der har været masser af udfordringer af teknisk art. Hvem kunne forudse at et ustabilt uni login pludselig kunne drille på den måde? At Wi-Fi kunne få afgørende betydning? Eller at man kunne mangle lige præcis den bog, som nu var låst inde på skolen.
Men jeg har set, hvordan vi finder vej sammen. Hvordan I har hjulpet hinanden og os, og hvordan lærerne hele tiden leder efter nye måder – selvom det ikke er let.
Der er faktisk ikke rigtig noget, der er let, ved at vælte sin hverdag på hovedet på den måde.
Men det er let at forstå, at vi bliver nødt til at gøre det.
Heldigvis har jeg ikke hørt om syge børn eller voksne på skolen - og det er bare fantastisk. Selvfølgelig kan vi ikke nødvendigvis udgå det, men vi kan i hvert fald gøre os umage!
Jeg har kontorvagt på skolen i en turnus sammen med mine ledelses kolleger, og jeg har mødt jer på skift, når I har hentet bøger eller fået anden hjælp. Jeg er der igen på tirsdag. Ring til mig, hvis jeg skal hjælpe jer med noget.
I den kommende tid har vi fået lov til at begynde vores legepladsrenovering, så der vil være folk på arbejde udenfor. Heldigvis havde eleverne afleveret en bunke ønsker til området, så jeg håber, de bliver tilfredse, når de kommer tilbage.
Jeg tænker, at vi alle lærer noget om fællesskabets vigtighed i disse dage, så der også vokser noget positivt ud af vores midlertidige isolation. Vi får måske tid til at tage hverdagen op til overvejelse? Tid til at lave om på rutiner, som måske slet ikke giver mening? Tid til at være sammen med børnene på en anden måde?
Jeg hører, at der bliver lagt puslespil, gået lange ture, læst højt og lavet mad sammen.
Det lyder altså som rigtigt vigtige aktiviteter...
Måske, når vi kigger tilbage, kan det hele alligevel have været godt for noget?
Tak for samarbejdet - om at holde sammen hver for sig.
Nyd jeres weekend!
De bedste hilsner fra os på skolen
Eva
